Nødvendighedens politik

Randers Kommune skal spare 50 mill. kr. på ældreområdet i 2015. Derfor skal der fyres 75 medarbejdere. Skolelukninger skal spare kommunen for 36 mill. kr. Hvad er tankegangen bag de senere års nedskæringer på velfærdsområderne? Regeringen har næsten ubegrænset tiltro til dens økonomiske rådgiveres regneark, som dikterer nødvendige? besparelser. Det samme ser vi i kommunerne. Regeringen og kommunerne pålægges at føre en økonomisk forsvarlig politik, og politikere ønsker naturligvis ikke at fremstå som værende uansvarlige. Dette medfører konformisme og indskrænkelse af politikeres råderum. De ender i værste fald med at gå på kompromis med deres ideologier. Så er der er lige pludselig ikke længere forskel på rød og blå blok; liberalistisk, konservativ eller socialdemokratisk politik. Hvilket konstateres også gælder i vores eget byråd. Venstre og Socialdemokratiet stemmer stort set ens. Seneste eksempel er afstemningen om forslag om ny skolestruktur (læs: besparelser på skoleområdet). Venstre stemte for med 11 mandater og Socialdemokratiet med 10. Beboerlisten, Velfærdslisten og de Radikale stemte imod. Vælgere kan efterhånden ikke længere kende deres politikere og deres førte politik. For de fører alle som en nødvendighedens politik. Men dermed gør de tragisk nok også sig selv mere eller mindre unødvendige. Hvis dette ender med vælgerflugt, bør politikerne

Høringssvar/indsigelse mod skolestrukturforslaget (2014)

Høringssvar/indsigelse mod skolestrukturforslaget,Enhedslisten RandersKontaktperson: Frede Kirkholm Nielsen, Kærparken 70, 8940 Randers SV Enhedslisten Randers mener forslaget medfører en sikker kvalitetsnedgang i undervisningen og at forslaget med sikkerhed vil skade en større gruppe børn årgang efter årgang, samt at forslaget samlet set også økonomisk vil koste kommunen dyrt. Enhedslisten Randers opfatter det derfor som en fejl, at forslaget overhovedet er fremsat. Med ovennævnte vurdering slået fast, så har Enhedslisten følgende korte bemærkninger til forslaget. Lancering midt i folkeskolereformstart? Enhedslisten Randers finder det kynisk, og en hån mod lærere, forældre og børn at lancere forslaget midt i en for mange kaotisk skolereformstart. Af det nu tilgængelige materiale fremgår det tydeligt, at forslaget kunne være lanceret i juni måned, hvilket ville have givet lærere og forældre tid og mulighed for at sætte sig ind i forslaget og tage deres forholdsregler, skrive høringssvar etc. Tidsplanen? Tidsplanen er gennemskuelig urealistisk. Det er også indrømmet af forvaltningen, at tidsplanen bevidst er lavet urealistisk kort, fordi byggekaos, elevskader og læringstab (meget kynisk) foretrækkes, fremfor at lave realistiske tidsplaner, herunder planer der sikrer det enkelte barn mod lærings- og trivselstab. Længere transportveje? Forslaget medfører længere transportveje, og særligt for nogle af de foreslåede 7-9 klasses buspendler-børn vil det