Budget 2017 står for døren med besparelser, bl.a. skoleområdet vil blive ramt hårdt. I forvejen er mange sårbare grupper ramt af voldsomme nedskæringer.
Nedenstående tal er fra Randers byråds dagsorden 5/9 pkt. 276:
Før 1. oktober:
kontanthjælp 2 voksne med 2 børn
1 (far) Voksen med forsørgerpligt brutto 14.575 kr. udbetalt efter skat ca. 10.500 kr.
1 (mor) Voksen med forsørgerpligt brutto 14.575 kr. udbetalt efter skat ca. 10.500 kr.
boligstøtte pr. person 848 kr. = 1696 kr.
I alt brutto kontanthjælp + boligstøtte 30.846 kr. (minus skat ca. 8000 kr).
Efter 1. oktober
Bortfalder boligstøtten pga. kontanthjælpsloftet
Bortfalder den ene voksnes kontanthjælp, hvis ikke begge forældre opfylder 225 timers regelen.
Tilbage er brutto 14.575 kr. Efter skat ca. 10.500 kr. Til 4 mennesker. (måske 1500 kr. mere, hvis det lykkes at få begge de voksnes personfradrag hos den ene, der får kontanthjælpen) Af det skal betales husleje, lys, el, vand, varme, netadgang, tøj, transport, mad til 4, evt. daginstitution, medicin, mobil + faste udgifter.
Familier på 4, der flyttes fra kontanthjælp til Integrationsydelse ender på samme niveau
Samme dag stod på nettet, at Danmark aldrig har været rigere (forventet BNP 2016) Derfor nedenstående tanker:
Om at protestere (Ide efter digt af Martin Niemôller)
Først skar de i hjælpen til flygtninge
– jeg protesterede ikke – jeg er jo ikke flygtning.
Så skar de i hjælpen til de handicappede
– jeg protesterede ikke – jeg er jo ikke handicappet.
Så skar de i hjælpen til de syge
– jeg protesterede ikke – jeg er jo ikke syg.
Så skar de i omsorgen for børn
– jeg protesterede ikke – jeg har jo ikke småbørn.
Så skar de i uddannelseshjælpen til de unge
– jeg protesterede ikke – jeg er jo ikke under uddannelse.
Så skar de i omsorgen for ældre
– jeg protesterede ikke – jeg er jo ikke gammel.
Så skar de i udbetalingen til de arbejdsløse
– jeg protesterede ikke – jeg er jo ikke arbejdsløs.
Så en dag:
– blev der effektiviseret og moderniseret på min arbejdsplads
og jeg blev arbejdsløs.
– var der ikke tid til at hjælpe min gamle mor på toilettet.
– opgav min yngste at læse, turde ikke stifte den store gæld.
– måtte mit barnebarn kæmpe med andre småbørn om opmærksomhed
fra de få pædagoger i børnehaven.
– blev min syge søster sendt i sengepraktik for at udnytte hendes arbejdskraft 30. minutter om dagen.
– fortalte min fætter, at hans handicappede søn ikke længere måtte komme på beskyttet værksted.
– fortalte min nabo fra Syrien, at deres datter var syg, fordi de ikke havde råd til mad og medicin.
– læste jeg på nettet, at Danmark aldrig har været så rig som i dag.
Hvorfor har jeg ikke protesteret i tide?
Lise Baastrup, Platanvej 106, Randers.
Publiceret her 2016-09-09: http://randersidag.dk/?Id=16766
