Billede af Simon Hviid Justesen.

Spørgsmål fra Dansk Handicapforbund

1. Hvilken indsats ser I som den vigtigste på handicapområdet? I Enhedslisten Randers sætter vi mennesket først – alle har ret til en problemfri hverdag uden forhindringer. Konkret vil vi presse på for, at handicapområdet i Randers Kommune får tilført flere midler og bliver demografireguleret, så hjælpen i højere grad bliver tilpasset den enkelte – vi bryder os ganske enkelt ikke om kassetænkning og kortsigtet spareiver. Randers Kommune er valgt som frikommune, og da kommunen dermed er med i forskellige nye forsøgsordninger på handicapområdet, er der endnu større grund til at holde et vågent øje med disse og sikre, at handicappedes retssikkerhed er på plads i de tiltag, der laves. Det gælder også for kommunerne, at de skal overholde bl.a. FNs Handicapkonventioner. Et andet område, der kræver fokus, er inklusionen af børn med specielle behov i kommunens underskudsgivende folkeskoler. Vi er i Enhedslisten bekymrede for denne udvikling, da der er stor fare for, at inklusionen – i forsøget på at minimere omkostningerne – sker på bekostning af børnenes trivsel og velvære. Inklusionen skal ske – hvor den giver mening – til barnets bedste. 2. Hvilke nuværende eller fremtidige tiltag vil I fremhæve i jeres kommune i forhold til tilgængelighed? En