Fællesskab og samarbejde fortsætter i valgforbund

Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten indgår valgforbund. Efter et særdeles godt og tæt samarbejde i den igangværende byrådsperiode finder vi det naturligt at indgå i et fælles valgforbund. Borgernes talerør Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten har gennem en række sager i byrådsperioden kæmpet nogle kampe i fællesskab for borgerne i Randers kommune. Herunder et lille udpluk: Dagplejernes urimelige arbejdsvilkår under Covid-19. Stjernehussagen. Skandalesagen på ældreområdet og plejehjemslukningerne. Fælles for alle disse sager er det tværpolitiske arbejde alle tre lister/partier har lagt for dagen samt inddragelse af berørte borgere for at komme til bunds i sagerne og finde de rigtige løsninger. Generelt er alle tre parter interesserede i de tværpolitiske løsninger, som bl.a. også kommer til udtryk i samarbejdet om Folkemøde Randers. Enhedslisten, Beboerlisten og Velfærdslisten arbejder ligeledes sammen i det daglige og stiller blandt andet fælles budgetforslag. Den fælles kamp for en værdig velfærd fortsætter Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten vil fortsætte det fælles arbejde for en værdig velfærd for alle kommunens borgere. Vi vil ikke se til, mens arbejdsvilkårene for dagplejerne rammer bunden, eller mens Niels går rundt med beskidt ble i ni timer. Det er vores pligt at handle. Derudover vil vi fortsat bevare åbenheden og kontakten med borgerne i verserende