Af Frida Valbjørn Christensen.
En god miljøpolitik er relevant i alle samfundets sammenhænge. Enhedslisten vil i den kommende byrådsperiode bl.a. have fokus på Gudenåen og drikkevandet. Det er samtidig vigtigt, at det miljømæssige aspekt konstant indtænkes i nye tiltag. Fælles for hele det miljømæssige område er, at politikken lægges efter naturens præmisser.
Gudenåen skal sættes fri
Der har gennem længere tid været diskussioner om pasning og pleje af Gudenåen blandt de syv kommuner, hvor Gudenåen løber i gennem. Nogle partier mener, at øget grødeskæring er den rette vej for at undgå oversvømmelser, mens Enhedslisten og andre har den stik modsatte holdning.
Øget brug af grødeskæring vil forårsage, at nogle planter bliver mere aggressive og vokser hurtigere. Det svarer lidt til at tisse i bukserne for at holde varmen. Vi mener derimod, at befolkningen må respektere de naturlige aspekter, der er ved en fantastisk flod som Gudenåen.
Det vil sige, at bebyggelser og dyrkning af landbrugsjord langs Gudenåens bred må begrænses, samtidig med at Tangeværket nedlægges. Det vil være en løsning, der gør, at Gudenåen kan komme tilbage til dens naturlige flora og fauna, og fiskene kan få et godt liv, hvilket vil få en positiv miljømæssig konsekvens.
Det nytter ikke at tage unødvendige og unaturlige midler i brug for at redde naturen.
Miljø- og klimamæssige konsekvenser skal oplyses før alle byrådsbeslutninger, og klimaplanen skal følges til dørs
Enhedslisten har arbejdet for, at alle byrådets sager skal indeholde vurdering af de klima- og miljømæssige konsekvenser, inden der træffes beslutning. Et sådant forslag vil sikre, at byrådet er helt bevidste om, hvilke konsekvenser beslutningerne har.
Det vil muligvis sætte øget skub i byrådet ift. at kunne leve op til den klimaplan, der er vedtaget, og som unægtelig bliver svær at følge til dørs, hvis ikke vi tager den meget alvorlig – nu! Klimaplanen blev udarbejdet efter initiativ fra Enhedslisten.
Mange politikere i Randers byråd var særdeles tilfredse med det forslag til klimaplanen, som forvaltningen kom med. Enhedslisten havde enkelte ændringsforslag, men endte til sidst med at stemme blankt. Her er de væsentligste grunde til, at Enhedslisten stemte blankt:
- Klimaplanen accepterer biomasse som en CO2-neutral energikilde, hvilket det ifølge Danmarks Naturfredningsforening ikke er, da vi fælder træerne hurtigere, end der kommer nye. I 2018 blev hele 37% af biomassen importeres fra udlandet, hvilket i sig selv er en belastning af klimaet.*
- Biomassen bruges i høj grad af Verdo, som afbrænder træflis, og der lægges ikke op til en ændring af dette.
- Klimaplanen når ikke Parisaftalens mål, hvilket var målsætningen ved vedtagelsen af udarbejdelse af klimaplanen.
- Dette ændrer dog ikke på, at byrådet skal følge klimaplanen, der alt andet lige er en forbedring. Hvis det skal kunne lade sig gøre, nytter det dog ikke at stemme betonbroer eller vejudvidelser igennem samtidig.
Drikkevandet og små vandløb skal sikres mod forurening
Hvis Randers også skal have rent drikkevand i fremtiden, er det vigtigt, at områderne omkring drikkevandsboringerne beskyttes. Enhedslisten så helst, at det konventionelle landbrug blev omlagt til økologisk, men da dette ikke er tilfældet endnu, og da det heller ikke er noget Randers byråd kan beslutte, mener Enhedslisten, at det må være byrådets ansvar at finde en anden løsning.
De drikkevandsboringer, der udsættes for pesticider fra landbruget eller anden forurening, skal altså midlertidigt beskyttes. Det sker ved, at Randers Kommune laver aftaler med landmændene om opkøb af jord nær disse boringer. Herfra kan Randers Kommune sikre beplantning af træer i området omkring boringerne.
Også de små vandløb langs konventionelle marker er særligt udsatte for forurening med pesticider. Vandløbene skal sikres ved, at der fastsætte en grænse for, hvor tæt på vandløbene, der må dyrkes landbrugsjord. Nogle af disse vandløb blev desværre privatiserede i denne byrådsperiode, men med et forslag fra Enhedslisten blev det sikret, at landmændene passer og plejer vandløbene efter de på det tidspunkt gældende vandløbsregulativer.
* Data kan findes hos bl.a. Danmarks Statistik:
https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2019/2019-11-14-Danmark-producerer-rekordmeget-biomasse-og-mere-af-det-kommer-fra-importeret-trae
