Billede af Anders Pedersen og Rasmus Bøgh Vinter.

Enhedslistens kandidater i Randers valgkreds er klar til valget

Enhedslisten Randers satte tidligere på året navne på de to kandidater, der skal repræsentere kredsen ved det kommende folketingsvalg, og de venter nu blot på, at Mette Frederiksen trykker på knappen. De to kandidater, Anders Pedersen og Rasmus Bøgh Vinther er begge nye som kandidater til folketinget, men de har også begge allerede god erfaring og stor interesse for det politiske arbejde. Randers Syd-kredsen repræsenteres af 22-årige Rasmus Bøgh Vinther, som også stillede op til kommunalvalget i 2021 for en af de lokale lister. Trods sin unge alder har Rasmus flere års erfaring som sagsbehandler i Randers Lejerforening, hvor han har hjulpet mange lejere med at kæmpe for deres rettigheder. Interessen for det politiske startede meget tidligt, og han har blandt andet været fremtrædende i kampen om at beholde busrute 918X. Ikke overraskende er den offentlige transport ét af Rasmus’ fokusområder. »Det er vigtigt for mig at kæmpe for et mere solidarisk samfund, hvor det ikke er pengepungens størrelse, der er afgørende for, om man kan have et meningsfyldt liv,« siger Rasmus Bøgh Vinther. Nogle af de områder, som Rasmus arbejder for, handler om velfærdsrettigheder, og han mener, at tandlæge skal være gratis og dækket af den almindelige sygeforsikring på