Glade mennesker tager en selfie Illustration af Karacis Studio på Unsplash

Det mener vi er god handicappolitik

Handicappolitik I Enhedslisten Randers mener vi, at ét af de primære mål for kommunens handicapområde må være, at vi lever op til og arbejder ud fra FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede helt tilbage i 2009. I mange tilfælde sker det endnu ikke, men i Enhedslisten gør vi vores bedste for at få indarbejdet principperne på alle de områder, der er relevante. Tilgængelighed Det ville selvfølgelig være helt fantastisk, hvis Randers Kommune – og især Randers midtby – blev et forbillede for, hvordan man kan gøre en gammel by moderne og inkluderende, uden at det ødelægger byens historie. Det kan lade sig gøre både i det offentlige rum og i privat regi, hvis man kigger på de mange moderne muligheder, der findes for tilgængelighed og universelt design. Ikke bare når det drejer sig om byggerier, der er målrettet personer med handicap. Et skridt på vejen er naturligvis den Tilgængelighedspolitik, som Randers Byråd godkendte i december 2024, men politikken kan ikke stå alene, og i Enhedslisten vil vi arbejde for, at den bliver fulgt til dørs med planer, strategier og selvfølgelig i særdeleshed handling. Siden 2017 har vi arbejdet på, at overbevise flertallet om, at bybusserne skal være mulige at bruge for

Foto af Joshua Hoehne / Unsplash

Hold fingrene fra §18-midlerne og STU’en

Hold fingrene fra §18-midlerne og STU’en! – så kort kan det siges! af Karina Hjorth, spidskandidat for Enhedslisten Randers. I den nyligt offentliggjorte rapport om “Fremtidens Randers” fremgår det tydeligt, at civilsamfundet skal spille en større rolle, hvis Randers’ socioøkonomiske status og økonomi skal løftes. Det gør det desto mere uforståeligt, at man samtidig foreslår at spare på de i forvejen beskedne kommunale midler, som netop understøtter civilsamfundets indsats. Randers Kommunes §18-pulje var i 2025-ansøgningsrunden på 1.919.995 kr. (ekskl. det forhåndsreserverede beløb til SAM-foreningen). 71 foreninger fik del i midlerne. De fleste af disse arbejder året rundt – nogle endda døgnet rundt – for at støtte kommunens mest udsatte borgere. De træder til, hvor det offentlige system giver op, og de gør en afgørende forskel for mennesker, som har allermest brug for det. De hjælper med at slukke ildebrande – ja – men de skaber også håb, stabilitet og styrker den enkeltes evne til at mestre eget liv. Alt dette for under 2 millioner kroner årligt – 2 millioner kroner som man nu foreslår at skære ned med enten ½ eller 1 mio! Derudover foreslås det at reducere STU-taksten fra 180.000 til 150.000 kr. årligt. Forvaltningen selv anerkender, at det

Foto af Mitchell Johnson / Unsplash

Slip busserne fri!

KOM SÅ RANDERS – SLIP BUSSERNE FRI af Lisbeth Stadel Petersen, kandidat til KV25 Randers er blevet bilernes by. Der kører dagligt omkring 40.000 biler over Randers bro på en almindelig hverdag. Det medfører en enorm trængsel med konstante kødannelser. I Enhedslisten går vi ind for at nedsætte hastigheden og fremme den kollektive trafik ved at gøre busserne gratis og give busser forkørselsret ved hjælp af busbaner. Det er lykkedes i Fredericia at få 90% flere passagerer ombord i bybusserne efter at det fornyligt er blevet gratis. Dette vil nedsætte trængslen på vejene, fremme trafiksikkerheden generelt og desuden gavne miljø og klima. Lad os begynde at tænke på fremtiden og ikke hænge fast i gammeldags løsninger.

Velfærdsteknologi skal være på de ældres præmisse

Velfærdsteknologi skal være på de ældres præmisser af Dennis Munk, kandidat til kV25 I Randers Kommune er velfærdsteknologi i ældreplejen blevet en større del af hverdagen. Som Enhedslisten Randers vil vi gerne understrege, at teknologi aldrig må være en erstatning for varme hænder, men et supplement, der kan frigive tid til mere nærvær og omsorg. Når teknologien bruges klogt, kan den give store fordele. Den kan lette personalets arbejde og samtidig styrke de ældres selvstændighed og værdighed. Men velfærdsteknologi skal være på de ældres præmisser – ikke som en spareøvelse. Vi mener, at teknologiske hjælpemidler skal kunne lånes. På den måde undgår man, at ældre selv skal betale store beløb for at få adgang til nye løsninger. Samtidig sikrer udlån, at der bruges de samme modeller i hele kommunen. Det gør det lettere for personalet at hjælpe, fordi de kender udstyret – og dermed bliver teknologien både mere tryg og mere effektiv at bruge. Det er allerede sådan, at man kan låne en rollator eller en kørestol gennem kommunen – ingen forventer, at de ældre selv skal købe disse hjælpemidler. Derfor er det urimeligt, at man selv skal købe robotter, når de er gjort til en fast del af plejen.

Alle har ret til at blive hørt

Familiedag i Nørrevangsparken lørdag den 18. oktober fra kl. 14 – 18.  Alle er velkomne til en hyggelig dag i demokratiets navn, hvor vi oplyser om retten til at stemme til kommunal- og regionsvalg. Dagen er arrangeret i samarbejde med SF Randers og man kan møde kandidater og repræsentanter fra begge partier. Mens de voksne snakker kan børnene hygge sig med at bage snobrød over bål og se om de kan vinde en præmie i lykkehjulet.

Billede af Karina Hjorth.

Samarbejdet i byrådet skal forbedres

Bedre samarbejde starter med åbne budgetforhandlinger Hvis man virkelig ønsker et bedre samarbejde i Randers Byråd, er det oplagt at begynde med måden, vi håndterer budgetforhandlingerne på. I dag foregår forhandlingerne bag lukkede døre i små grupper, hvor man som parti eller liste kun bliver inviteret med, hvis man i forvejen er enig i det meste. Det giver ikke en reel mulighed for indflydelse – og bagefter bliver man beskyldt for ikke at ville tage ansvar. Men det er svært at tage ansvar for noget, man aldrig har fået lov til at være en del af. Derfor bør vi mødes – alle partier og lister – med udgangspunkt i basisbudgettet fra forvaltningen. Herfra kan vi åbent drøfte ændringsforslag og stemme om dem. Det vil skabe et mere gennemsigtigt forløb, hvor flere får mulighed for at præge resultatet – og måske vigtigst af alt: Det vil styrke tilliden og samarbejdet i byrådet. Lad os tage første skridt mod et mere åbent byråd. Budgetprocessen er det oplagte sted at starte.