Glade mennesker tager en selfie Illustration af Karacis Studio på Unsplash

Det mener vi er god handicappolitik

Handicappolitik I Enhedslisten Randers mener vi, at ét af de primære mål for kommunens handicapområde må være, at vi lever op til og arbejder ud fra FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede helt tilbage i 2009. I mange tilfælde sker det endnu ikke, men i Enhedslisten gør vi vores bedste for at få indarbejdet principperne på alle de områder, der er relevante. Tilgængelighed Det ville selvfølgelig være helt fantastisk, hvis Randers Kommune – og især Randers midtby – blev et forbillede for, hvordan man kan gøre en gammel by moderne og inkluderende, uden at det ødelægger byens historie. Det kan lade sig gøre både i det offentlige rum og i privat regi, hvis man kigger på de mange moderne muligheder, der findes for tilgængelighed og universelt design. Ikke bare når det drejer sig om byggerier, der er målrettet personer med handicap. Et skridt på vejen er naturligvis den Tilgængelighedspolitik, som Randers Byråd godkendte i december 2024, men politikken kan ikke stå alene, og i Enhedslisten vil vi arbejde for, at den bliver fulgt til dørs med planer, strategier og selvfølgelig i særdeleshed handling. Siden 2017 har vi arbejdet på, at overbevise flertallet om, at bybusserne skal være mulige at bruge for