Skatteminister Karsten Lauritzen var en stolt mand, da han og regeringen i forrige uge præsenterede et udspil til en ny skattereform. Den gør skatten lavere for 3,1 millioner danskere – både dem i bunden og dem i toppen. 370.000 færre danskere skal betale den fulde topskat på 15 pct. Men Lauritzen pointerer dog også, at udfordringerne er store. For 100.000 danskere får i dag mindre end 2.000 kr. ud af at tage et arbejde. 500.000 danskere får ikke den store økonomiske gevinst ved at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen så også sænket kontanthjælpsloftet. I denne uge får kontanthjælpsmodtagere besked om, hvorvidt de falder i ydelse den 1. oktober. Nogle mister helt op til 1.000 kr. om måneden. Ægtepar risikerer at miste den enes ydelse, hvis ikke de opfylder 225-timers-kravet. Rystende uvidenhed Det er rystende, så stor uvidenhed Lauritzen og regeringen udviser. Men nu kan det jo selvfølgelig godt være, at man skal helt op i en ministers årsløn, som ligger på omkring 1,1 mio. kr., hvis ikke man synes, at 2.000 kr. mere om måneden er noget at skrive hjem om. Men for en lavtlønsansat, som måske tjener omkring 220.000 kr., er det mange penge. Det
Har vi råd til flygtninge?
I denne kolde tid, kunne man fristes til at bruge Karl Marx og Det kommunistiske Manifests parole: Proletarer i alle lande, foren jer! For hvad sker i vores samfund lige nu? De privilegerede klasser spiller de mindre privilegerede klasser ud mod hinanden. Splittelsen resulterer i udtalelser som: Asylansøgere/indvandrere har vi ikke råd til. Først skal vi tage os af vores egne; vores ældre, handicappede, syge og børn. Der pustes til de ulmende gløder, når eksempelvis en forskningsdirektør i SFI udtaler, at det er en udfordring, når så få indvandrede kommer i arbejde, for det vil ændre velfærdsstaten. Eller et medlem fra Dansk Folkeparti udtaler: Hellere velfærd end masseindvandring. Eller når Mette Fredriksen udtaler: Det kan komme til at koste på velfærden, når regeringen overlader ansvaret for en stadigt mere omfangsrig integrationsindsats til kommunerne. Eller når 18 borgmestre udtaler nogenlunde det samme. Men er der overhovedet hold i udtalelserne? Nej, det er der ikke! Vi har råd til både flygtninge og velfærd. Vi har stort set ligeså mange penge, som vi altid har haft. Fordelingen af økonomiske midler er bare ændret markant. Analyser viser os, at overklassen tilbage i 1985 havde godt 250.000 efter skat i disponibel indkomst. Beløbet var steget med
Biomasse er ikke miljøvenligt
Randers kommune accepterer at Verdo i kraft-varme værket fyrer med biomasse. Verdo er virksomheden der har besluttet denne forbrænding. Biomassen hentes i 3. verdens lande, sejles til Aarhus og køres i lastbil til Randers Men biomasse er ikke miljøvenligt, og kan tilmed ende med at blive rigtig dyrt. Udbygningen af biomassefyrede kraftværker er en bombe under vores klimaindsats, både som kommune, som land og på et globalt plan. Biomasse er tilsyneladende CO2-neutralt, fordi det CO2, der udledes, tænkes at være samme mængde, som det, der optages af træet, når det vokser. Det er desværre ikke hele historien. Der udledes også CO2, når træer skoves og transporteres, og fra jorden, når et træ er blevet fældet. Den mængde CO2, der optages af træer, har desuden så stor tidsforskydning i forhold til den der udledes ved afbrændingen, at effekten når at gøre stor skade her og nu. Det vil være med til at skubbe klimaforandringerne ud over den grænse, hvor tipping point mekanismer kan få den globale opvarmning til at løbe løbsk. Det er først ca. 100 år efter, at træ er afbrændt, at samme mængde CO2 er opsuget igen. Vi skal derfor ikke brænde træ af, men bygge huse og møbler
Hvis terroristerne gemte sig i Randers
Forestil dig IS terrorister i Randers.: “Vi ved med sikkerhed, at en del af de IS terrorister, der var med til at planlægge attentaterne i Beirut d. 12 og Paris d. 13. nu har gemt sig – enten i Jenneumparken eller i Vangdalen. De må udryddes inden de igen begår en udåd. Vi er nødt til at bombe dem. Men hvad med de civile mænd, kvinder og børn. – Vi kan ikke advare nogen. – De første der vil flygte er jo de feje IS terrorister. Der er nogle omkostninger, når man vil dræbe de onde. Altså: Vi Bomber Jennumparken og Vangdalen uden advarsel.” Det er sådan Dansk Folkeparti vil bekæmpe terrorisme – godt nok ikke i Randers, men i andre byer, hvor der leger børn og hvor voksne lever og arbejder. Den dag menneskeliv er ligeså ligegyldige for os som for IS er vi selv blevet terrorister. Hvis vi bomber civile områder, er vi selv umenneskelige terrorister. Når børn og unge forsvarsløse ser deres søskende og forældre dø i pludselige bombardementer, vil de hævne sig. Angst og had vokser. For hver terrorist der rammes, vil der komme 2 nye, der synes at Vesten selv skal smage deres egen medicin
Satspuljeordninger er usolidariske og behæftet med fejl
Satspuljeordningen og ministeriernes håndtering af den er blevet undersøgt og gennemgået af Rigsrevisionen. Konklusionen er, at overblikket og kontrollen med midlerne er mere eller mindre forduftet. Det kommer til udtryk ved en manglende beskrivelse, kvalitetssikring og manglende overblik over effekten af de enkelte projekter. Gennem årene er der blevet uddelt mia. af kr. fra satspuljen. I 2015 og 4 år frem 1,2 mia. kr. Kort fortalt kommer pengene ind i satspuljen ved, at man automatisk regulerer overførselsindkomsterne. De stiger så 0,3 procent mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Satspuljemidlerne går til socialt udsatte grupper. Jeg har et førstehåndsindtryk af, at midlerne ikke gives med baggrund i en grundig undersøgelse af projektets formål, baggrund og legalitet. I 2013 blev 4,2 mill. over 3 år udbetalt til en forening, der skulle hjælpe mobberamte. 4 medlemmer og tidligere medlemmer af bestyrelsen stillede ligeledes i 2013 et mistillidsvotum til formanden og næstformanden. Mistillidsvotummet blev fremsat efter, at der havde været flere brud på og misligholdelse af foreningens vedtægter. Flere personer i bestyrelsen var desuden blevet frosset og mobbet ud. Under generalforsamlingen blev mistillidsvotumstillerne ekskluderet og senere anklaget for hacking af foreningens computere. Men trods massive protester fra de tidligere medlemmer af bestyrelsen, blev
Det er ikke de arbejdsløse men butiks- og cafe’ ejere, der nasser på dine skattepenge.
Arbejdsløse på dagpenge og kontanthjælp bliver sendt i løntilskudsjobs og ulønnet praktik. Hensigten hermed er, at de optrænes så arbejdsgiveren kan se nytten af at ansætte dem bagefter på almindelige overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. En ny arbejdsplads – en mindre arbejdsløs – gevinst for både den arbejdsløse og samfundet. DET ER BARE IKKE DET DER SKER. Det er uhyre sjældent at der skabes en ny arbejdsplads i forlængelse af ulønnet praktik og løntilskudsjobs. Der sker det modsatte. Den arbejdsløse sendes videre i endnu et ulønnet arbejde. Arbejdsgiveren bestiller endnu en gratis arbejdskraft hos jobcentret. Tidligere var arbejde som rengøring, sætte varer på plads og sidde ved kassen et lønarbejde, hvor man både fik løn og optjente ret til dagpenge. Nu er mange af disse jobs nedlagte, for arbejdet udføres af gratis arbejdskraft. Så i stedet for at skabe nye arbejdspladser, så samfundet får færre udgifter til understøttelse og kontanthjælp, fastholdes den arbejdsløse i arbejdsløshed, og dine skattepenge går til at servere gratis arbejdskraft til arbejdsgiverne. Den arbejdsløse må arbejde 37 timer om ugen og samtidigt opbruge sine dagpenge eller som kontanthjælpsmodtager arbejde for 65 kr. i timen, ja unge ned til 35 kr. i timen og uden at optjene nogen
1. maj Skovbakken 2015
En god dag med masser af snak, interesse og hygge. Tak til Hanne L for billeder
Enhedslisten for skraldfrie skoler
Enhedslisten Randers bakker 100% op om gruppesagen om skraldfrie institutioner og folkeskoler i Randers Kommune. Gruppesagen blev startet i Facebook-gruppen “Folkeskolerne I Randers” – som er en ny offentlig, borgerstyret social platform for alle forældre, ansatte og interesserede borgere i Randers Kommune. Enhedslisten Randers bakker også op om frivillige initiativer, som fx Facebook-gruppen “Hold Randers ren”, hvor mange af gruppens medlemmer gør et prisværdigt pionerarbejde, og er fantastiske rollemodeller for os alle. Men man skal ikke være naiv. Frivillige der samler skrald har også en modsatrettet effekt. Det kan blive en sovepude for borgere, virksomheder og kommunen, at man blot kan fortsætte med at sprede skrald, for der kommer jo nogle frivillige og samler det op senere…. Derfor er der i den grad brug for en kommunalpolitisk overbygning for borgere og organisationer, der ønsker en skraldfri kommune. Der er brug for simple politiske kvalitetsmål, som de lokale partier og lister kan tilslutte sig helt eller delvist. Et skraldfrit miljø er et politisk kvalitetsmål for Enhedslisten Randers, og vi vil bide os fast, rulle manglende affaldsopsamling op, samt presse på både politisk og via aktivisme. Og så vil vi naturligvis reportere og udstille når vi finder affaldsspredere, eller opdager manglende affaldsopsamling
Hvem er de svage ledige?
Karsten Koch siger til Ugebrevet A4, at “hvis de svageste ledige i udkanten af arbejdsmarkedet skal rykke tættere på et regulært job, er det nødvendigt at lempe reglerne for, hvor mange der kan være ansat i virksomhedspraktik eller løntilskud på den enkelte arbejdsplads.” Jan Sjursen, fra Rådet for Socialt Udsatte er enig og siger, at “vi har alt at vinde og ikke så meget at tabe i forhold til at sikre, at udsatte og marginaliserede borgere får en chance, og det får de ikke i dag.” Man taler i disse år meget om de svage og udsatte ledige. Men hvem er de i grunden? Lad os studere både dem, og det arbejdsmarked som producerer dem. Arbejdsmarkedet har ændret sig markant de senere år. Vi kan ikke længere inkludere alle i den arbejdsduelige alder på arbejdsmarkedet. Nogle skal have specielle arbejdsforhold og skånehensyn. Mange politikere og arbejdsgivere har alt for høje tanker om vækst. Arbejdsgiverne vil tjene penge, mange penge. De putter mange af de penge i lommen i stedet for at investere i nye arbejdspladser. De har opsparet over 200 mia. kr. de senere år. Pga. væksthensynet bliver tempoet skruet op. Nogle ansatte bliver stressede og syge. Så ryger de
Folkeskolen – folkets skole
I Folkeskolen skal alle børn fra alle sociale klasser mødes. Begrundelsen for dette er, at det skaber grundlaget for sammenhængen i vores samfund. Det er skolens opgave, at få børn og unge til at gribe og begribe verden. Skolen skal forberede til fremtiden og være en del af rammen for et godt børneliv. Enhedslisten mener, at den enkelte folkeskoles arbejde skal ses i sammenhæng med hjem og nærmiljø, og skolen bør være et fælles mødested for alle lokalområdets skolebørn, voksne og frivillige foreningers aktiviteter. I Randers vil skolenedlæggelsesflertallet skabe større ulighed i skolegangen for 30 % af børnene. Og hvis vi tager nedskæringerne med som opnås ved større antal eleverne i klasserne, er det 100 % af skolebørnene, der få en ringere skoleuddannelse. I Enhedslisten mener vi den nye skolestruktur nedsætter kvaliteten af den randrusianske folkeskole på følgende områder: Klassekvotienterne bliver forøget Inklusionen af special pædagogiske børn får fjernet ressourcer Nærområder mister deres skole Elever kan ikke forventes at afslutte deres 9. klasse i samme skole som de startede i i børnehaveklassen Flere børn af forældre med en høj indtægt vil blive sat i en privatskole Der vil blive fyret pædagogisk personale. Nærområdet mister en samlende aktivitet for børn, forældre