Flere grønne oaser i Randers

Grønne byrum og biodiversitet – en investering i fremtidens klimasikring  af Karina Hjorth, spidskandidat for Enhedslisten til KV25 Randers Kommune har en unik mulighed for at styrke både borgernes livskvalitet og naturens vilkår gennem investering i grønne byrum og øget biodiversitet. Grønne områder i byen er ikke kun pæne at se på – de fungerer som naturlige klimaskjolde, forbedrer luftkvaliteten og skaber rammer for fællesskab, motion og mental sundhed. Samtidig er det afgørende, at vi giver plads til vilde blomster, insekter og fugle i byen. Biodiversitet bidrager til robuste økosystemer, der kan modstå klimaforandringer og beskytte vores fremtid. Med flere grønne oaser og mere naturvenlig drift viser Randers vejen som en grøn og ansvarlig kommune. Vi har i Randers en oplagt mulighed for hurtigt og nemt at forbedre biodiversiteten pga vores placering ved Gudenåens udløb i Randers Fjord. Grønne byrum gør det nemlig lettere for insekterne, bl.a. sommerfugle, at bevæge sig fra områderne langs åen og fjorden ud i hele kommunen, da små oaser i byen fungerer som hvilepladser for deres videre færd. Lad os prioritere naturen – også i bymidten. Det gavner os alle.

Nej tak til jord fra Nordic Waste!

Nej tak til jord fra Nordic Waste! Sådan lyder budskabet på gangbroen ved Randers Bro. Vi vil ikke finde os i byggerier på forgiftet jord. Vi vil ikke være med til at gøre fremtiden eller naturen syg. Vi vil ikke have giftstoffer ud i hverken fjorden eller Gudenåen. Flodbyen bliver fremhævet som et ambitiøst klimaprojekt i Randers. Et symbol på grøn omstilling, byudvikling og fremtidens bæredygtige byliv.
Men hvordan kan man kalde et projekt bæredygtigt, når man overser eller nedtoner alvorlige miljøproblemer? Store dele af området er kortlagt på vidensniveau 2, hvilket betyder, at der er konstateret forurening i jorden – ikke kun mistanke. Samtidig har der været tanker om at bruge overskudsjord fra Nordic Waste, hvor analyser viser forhøjede niveauer af barium og nikkel – stoffer, der ikke bare er farlige for miljøet, men også for mennesker. At kalde dét et “grønt projekt” kræver en temmelig fleksibel definition af bæredygtighed. Klimahandling handler ikke kun om arkitektur, elcykler og grønne facader – det handler også om at tage ansvar for den jord, vi bygger på.  

Glade mennesker tager en selfie Illustration af Karacis Studio på Unsplash

Det mener vi er god handicappolitik

Handicappolitik I Enhedslisten Randers mener vi, at ét af de primære mål for kommunens handicapområde må være, at vi lever op til og arbejder ud fra FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede helt tilbage i 2009. I mange tilfælde sker det endnu ikke, men i Enhedslisten gør vi vores bedste for at få indarbejdet principperne på alle de områder, der er relevante. Tilgængelighed Det ville selvfølgelig være helt fantastisk, hvis Randers Kommune – og især Randers midtby – blev et forbillede for, hvordan man kan gøre en gammel by moderne og inkluderende, uden at det ødelægger byens historie. Det kan lade sig gøre både i det offentlige rum og i privat regi, hvis man kigger på de mange moderne muligheder, der findes for tilgængelighed og universelt design. Ikke bare når det drejer sig om byggerier, der er målrettet personer med handicap. Et skridt på vejen er naturligvis den Tilgængelighedspolitik, som Randers Byråd godkendte i december 2024, men politikken kan ikke stå alene, og i Enhedslisten vil vi arbejde for, at den bliver fulgt til dørs med planer, strategier og selvfølgelig i særdeleshed handling. Siden 2017 har vi arbejdet på, at overbevise flertallet om, at bybusserne skal være mulige at bruge for

Foto af Joshua Hoehne / Unsplash

Hold fingrene fra §18-midlerne og STU’en

Hold fingrene fra §18-midlerne og STU’en! – så kort kan det siges! af Karina Hjorth, spidskandidat for Enhedslisten Randers. I den nyligt offentliggjorte rapport om “Fremtidens Randers” fremgår det tydeligt, at civilsamfundet skal spille en større rolle, hvis Randers’ socioøkonomiske status og økonomi skal løftes. Det gør det desto mere uforståeligt, at man samtidig foreslår at spare på de i forvejen beskedne kommunale midler, som netop understøtter civilsamfundets indsats. Randers Kommunes §18-pulje var i 2025-ansøgningsrunden på 1.919.995 kr. (ekskl. det forhåndsreserverede beløb til SAM-foreningen). 71 foreninger fik del i midlerne. De fleste af disse arbejder året rundt – nogle endda døgnet rundt – for at støtte kommunens mest udsatte borgere. De træder til, hvor det offentlige system giver op, og de gør en afgørende forskel for mennesker, som har allermest brug for det. De hjælper med at slukke ildebrande – ja – men de skaber også håb, stabilitet og styrker den enkeltes evne til at mestre eget liv. Alt dette for under 2 millioner kroner årligt – 2 millioner kroner som man nu foreslår at skære ned med enten ½ eller 1 mio! Derudover foreslås det at reducere STU-taksten fra 180.000 til 150.000 kr. årligt. Forvaltningen selv anerkender, at det

Foto af Mitchell Johnson / Unsplash

Slip busserne fri!

KOM SÅ RANDERS – SLIP BUSSERNE FRI af Lisbeth Stadel Petersen, kandidat til KV25 Randers er blevet bilernes by. Der kører dagligt omkring 40.000 biler over Randers bro på en almindelig hverdag. Det medfører en enorm trængsel med konstante kødannelser. I Enhedslisten går vi ind for at nedsætte hastigheden og fremme den kollektive trafik ved at gøre busserne gratis og give busser forkørselsret ved hjælp af busbaner. Det er lykkedes i Fredericia at få 90% flere passagerer ombord i bybusserne efter at det fornyligt er blevet gratis. Dette vil nedsætte trængslen på vejene, fremme trafiksikkerheden generelt og desuden gavne miljø og klima. Lad os begynde at tænke på fremtiden og ikke hænge fast i gammeldags løsninger.

Velfærdsteknologi skal være på de ældres præmisse

Velfærdsteknologi skal være på de ældres præmisser af Dennis Munk, kandidat til kV25 I Randers Kommune er velfærdsteknologi i ældreplejen blevet en større del af hverdagen. Som Enhedslisten Randers vil vi gerne understrege, at teknologi aldrig må være en erstatning for varme hænder, men et supplement, der kan frigive tid til mere nærvær og omsorg. Når teknologien bruges klogt, kan den give store fordele. Den kan lette personalets arbejde og samtidig styrke de ældres selvstændighed og værdighed. Men velfærdsteknologi skal være på de ældres præmisser – ikke som en spareøvelse. Vi mener, at teknologiske hjælpemidler skal kunne lånes. På den måde undgår man, at ældre selv skal betale store beløb for at få adgang til nye løsninger. Samtidig sikrer udlån, at der bruges de samme modeller i hele kommunen. Det gør det lettere for personalet at hjælpe, fordi de kender udstyret – og dermed bliver teknologien både mere tryg og mere effektiv at bruge. Det er allerede sådan, at man kan låne en rollator eller en kørestol gennem kommunen – ingen forventer, at de ældre selv skal købe disse hjælpemidler. Derfor er det urimeligt, at man selv skal købe robotter, når de er gjort til en fast del af plejen.

Alle har ret til at blive hørt

Familiedag i Nørrevangsparken lørdag den 18. oktober fra kl. 14 – 18.  Alle er velkomne til en hyggelig dag i demokratiets navn, hvor vi oplyser om retten til at stemme til kommunal- og regionsvalg. Dagen er arrangeret i samarbejde med SF Randers og man kan møde kandidater og repræsentanter fra begge partier. Mens de voksne snakker kan børnene hygge sig med at bage snobrød over bål og se om de kan vinde en præmie i lykkehjulet.

Billede af Karina Hjorth.

Samarbejdet i byrådet skal forbedres

Bedre samarbejde starter med åbne budgetforhandlinger Hvis man virkelig ønsker et bedre samarbejde i Randers Byråd, er det oplagt at begynde med måden, vi håndterer budgetforhandlingerne på. I dag foregår forhandlingerne bag lukkede døre i små grupper, hvor man som parti eller liste kun bliver inviteret med, hvis man i forvejen er enig i det meste. Det giver ikke en reel mulighed for indflydelse – og bagefter bliver man beskyldt for ikke at ville tage ansvar. Men det er svært at tage ansvar for noget, man aldrig har fået lov til at være en del af. Derfor bør vi mødes – alle partier og lister – med udgangspunkt i basisbudgettet fra forvaltningen. Herfra kan vi åbent drøfte ændringsforslag og stemme om dem. Det vil skabe et mere gennemsigtigt forløb, hvor flere får mulighed for at præge resultatet – og måske vigtigst af alt: Det vil styrke tilliden og samarbejdet i byrådet. Lad os tage første skridt mod et mere åbent byråd. Budgetprocessen er det oplagte sted at starte.

Stadig stor usikkerhed om Nordic Waste

Socialistisk Information har talt med Enhedslistens byrådsmedlem Frida Valbjørn Christensen og afdelingens nye spidskandidat, Karina Hjorth, om Nordic Waste og Enhedslistens engagement. af Rasmus Keis Neerbek 19. september 2025 I december 2023 skabte Nordic Waste skandalen for alvor overskrifter i den offentlige debat. Forargelsen over miljøsvineriet og ikke mindst håndteringen af sagen fra ejeren, Torben Østergaard, gav genlyd i hele landet. I centrum var Enhedslistens lokalafdeling i Randers, hvor byrådsmedlem Frida Valbjørn Christensen allerede før katastrofen indtraf, havde råbt højt om manglende tilsyn og risikoen for jordskred. Rasmus fra Socialistisk Information har talt med Frida og afdelingens nye spidskandidat til kommunalvalget, Karina Hjorth, om Nordic Waste, og hvordan Enhedslisten lokalt agerede i forhold til sagen, samt hvordan det spiller ind i afdelingen og det kommende byrådsvalg. Kan I kort præsentere jer selv? Frida: Jeg har nu i otte år repræsenteret Enhedslisten i Randers Byråd og siddet i Miljø- og Teknikudvalget, hvor store dele af sagen om NW jo har udspillet sig. Karina: Jeg er pt. 1. suppleant til byrådet, har en periode været inde som barselsvikar, men har alle årene med Frida siddet i afdelingens baggrundsgruppe. Kan I give et hurtigt rids af sagen? Frida: Sagen startede halvandet år før selve

Tilgængelighed i Randers er en gevinst for alle!

af Karina Hjorth, spidskandidat for Enhedslisten Randers KV25 Forestil dig en kommune, hvor alle – uanset alder, mobilitet eller baggrund – frit kan bevæge sig, deltage i fællesskabet og benytte de forskellige tilbud. God tilgængelighed er ikke bare en hjælp for mennesker med handicap – det er en investering i livskvalitet for os alle. Hvis vi i Randers fokuserer på universelt design, gør fortove brede og jævne, indfører niveau-fri adgang til butikker og kulturinstitutioner og sørger for tydelig skiltning og god belysning, skaber vi en by, hvor både barnevogne, rollatorer, kørestole, gangbesværede og cyklister nemt kan færdes. Vi gør det lettere for ældre at blive boende i deres eget kvarter, og vi øger mulighederne for, at personer med kognitive eller usynlige handicaps kan færdes på egen hånd og for småbørnsfamilier at deltage i bylivet. Vi fjerner de barrierer, der ofte udelukker borgere fra at tage del i sociale, kulturelle og økonomiske aktiviteter. God tilgængelighed handler ikke kun om ramper og elevatorer – det handler om lige adgang til fællesskabet. En vigtig værdi i et velfærdssamfund, et vigtigt aspekt i Fremtidens Randers. Forskning viser nemlig, at tilgængelige byer er mere attraktive at bo og arbejde i. De understøtter handel, turisme og