Af Frida Valbjørn Christensen. Hvorfor siger Enhedslisten nej til en klimabro? Hvordan vil vi så løse trafikproblemerne, når vi ikke ønsker en ekstra bro? Igennem de senere år har byrådet diskuteret, hvordan der kan laves en tredje forbindelse over Randers Fjord/Gudenåen. En tredje forbindelse har været ønsket i forhold til de trængselsproblemer, der kan være over Randers bro i morgen- og eftermiddagstimerne. Men er en sådan forbindelse virkelig nødvendig, og er det den bedste løsning, vi kan komme på? Andelen af ældre stiger, mens børnetallet falderEnhedslisten anerkender, at der kan være trængselsproblemer omkring Randers bro, men finder en løsning, der indebærer bygning af en ny betonbro utidssvarende og problemskabende. Derudover mener Enhedslisten ikke, at der er taget højde for fakta. Børnetallet i Randers er faldende, mens andelen af ældre borgere er stigende, hvilket betyder, at andelen af indbyggere er, eller på længere sigt vil være, faldende. Medmindre en ny bro vil være skyld i et større ”tilflytningsboom” til Randers, hvilket forekommer usandsynligt, vil der altså være færre bilister på vejene i fremtiden. Det skal naturligvis også tillægges en vis betydning, at flere vælger at bruge bilen fremfor offentlig transport, men skal Randers kommune i en tid med et overbelastet klima

Af Frida Valbjørn Christensen. Klimabroens linjeføring på Dronningborgsiden har længe skabt bekymring blandt beboerne i området omkring Bækkestien, da den eneste logiske vej at videreføre bilerne fra Klimabroen så ud til at være en linjeføring, der førte bilerne gennem Bækkestien. Store bekymringer blandt borgerneDen kommunale trussel af Bækkestiens eksistens skabte store protester og endte med, at Facebookgruppen ”Bevar Bækkestien” nåede 2600 medlemmer. Medlemmerne i gruppen var bekymrede for den store trafikmængde, der med de daværende planer muligvis skulle pløje igennem Bækkestien, lige op ad deres baghaver. En anden og meget vigtig bekymring blandt medlemmerne var også, at det skønne naturområde, som Bækkestien udgør, muligvis stod til at blive destrueret. Folkelig modstand reddede BækkestienI forbindelse med modstanden blev der oprettet underskriftindsamlinger, skrevet læserbreve, artikler m.v. Pressen var opmærksomme på problematikken. Det hele kulminerede i, at Konservative Folkeparti, der ellers fremstår splittede om, hvilken bro de ønsker, stillede forslag om at få fredet Bækkestien én gang for alle. Et forslag som Enhedslisten med stor glæde hilste velkommen, da det ikke blot ville fjerne borgernes bekymringer, men også sikre Bækkestien som et bevaret naturområde, når fremtidige byråd arbejder. Konservative Folkepartis forslag blev vedtaget. I Enhedslisten mener vi, at dette lige netop er den

Af Frida Valbjørn Christensen. Konsekvenserne af byrådsflertallets vanlige budgetmæssige effektiviseringskrav var skyld i, at flere plejehjem blev lukningstruede i 2019. En kæmpe frustration ramte både flere beboere og pårørende på de pågældende plejehjem. Borgeroprøret udsatte plejehjemslukningerne i 2018Med Velfærdslistens byrådsmedlem, Kasper Fuhr, som har plads i Omsorgsudvalget, i spidsen, blev der arrangeret borgermøder ved alle de berørte plejehjem. Modstanden mod byrådsflertallets planer om tvangsflytninger af ældre mennesker var stor. Enhedslisten bakkede op om dette arbejde. Vi deltog i borgermøder, hvor der dukkede mange mennesker op. Borgermøderne var til for at oplyse om, hvilke politiske beslutninger der var på vej, men også for at organisere en bevægelse og en parlamentarisk modstand, som også Venstre delvist bakkede op om. Borgermøderne viste sig da også at gavne. Der blev stablet en underskriftsindsamling og demonstration på benene. Som erfaringerne viser, skal taburetterne helst ryste under byrådsflertallet, før deres konstante nedskæringsplaner kommer til skamme. Man må sige, at taburetterne rystede denne gang, hvorfor byrådsflertallet måtte opgive deres beslutning. Dette blev dog, desværre, blot en udskydelse. Plejehjemslukningerne gennemførtes i 2019Det varede desværre ikke længe, før det viste sig, at byrådsflertallet var i stand til at tage afgørende negative beslutninger, da protesterne kom på afstand. I budgettet

Af Frida Valbjørn Christensen. Igennem denne og foregående byrådsperiode har det været almindeligt kendt, at ikke alt har været fryd og gammen på plejehjemmet, Huset Nyvang. Huset Nyvang var et af tidligere Borgmester, Claus Omann Jensens, prestigeprojekter. Der viste sig ikke at være meget prestigeprojekt over det famøse plejehjem. Det daværende byråd havde rigtigt nok sørget for fine faciliteter med spabad, campingvogn, bagerbutik m.m. Det viste sig dog hurtigt, at der hverken var sat ressourcer af til at varetage faciliteterne eller de ældre. Den skelsættende dokumentarDa tilsynsrapporten udkom, fik vi alle syn for sagn, samtidig med at de pårørende alt for længe havde forsøgt at råbe byrådet op. Men byrådsflertallet ønskede ikke at lytte til de problemer, som de pårørende fortalte om. Dette resulterede i, at flere pårørende indvilligede i, at TV2 satte skjulte kameraer op i deres ældre pårørendes boliger. Kameraer, der skulle dokumentere den omsorgssvigt, som deres pårørende var udsat for på plejehjemmet. Det lykkedes da også, og den skelsættende dokumentar, der blev vist på TV2Play og TV2, viste bl.a. at Niels på Huset Nyvang gik rundt med beskidt ble i 9 timer. Han fik ikke hjælp selvom, den demente mand åbenlyst forsøgte at få kontakt til personalet

Af Frida Valbjørn Christensen. Byrådsperioden har både budt på nederlag og sejre i Enhedslistens forsøg på at gøre Randers kommune mere tilgængelig. Der har været hårde diskussioner og kreative indslag. Alligevel lader det til, at byrådsflertallets forståelse for ligestilling udelukkende omhandler køn. De små sejre har også retEnhedslisten startede byrådsperioden med fokus på tilgængelighed for alle, og dette fokus har gjort sig gældende i alle byrådsperiodens år. De små sejre kom sig til udslag allerede i 2018, hvor Enhedslisten med et forslag om et skilt ved indgangen til det gamle rådhus sikrede, at flere har kunnet tage aktiv del i demokratiet. I samme ombæring kom det dog Enhedslisten for øre, at ramperne ved det gamle rådhus ikke var tilgængelige for alle. Byrådsflertallet mente ikke, at det var nødvendigt at bruge små 25.000 kr. på, at alle med kørestol eller gangbesvær kunne bruge rådhuset. Dette var dog kun indtil, der blev arrangeret en happening, hvor kommunaldirektøren måtte afvise flere kørestolsbrugere i døren inden et byrådsmøde – ganske enkelt fordi de ikke kunne komme ind. Som med sagen om Huset Nyvang skal situationerne sommetider ske for øjnene af politikkerne, før der sker handling. Ingen velvilje når det kommer til byudviklingPå dette område

Af Frida Valbjørn Christensen. Det er ikke en hemmelighed, at vi lever i en tid, hvor diskriminerende lovgivning i den almene befolkning ikke anses som værende chokerende. Det er imidlertid meget problematisk, at politikerne snyder sig udenom det faktum, at alle er lige for loven. Kan vi overhovedet gøre noget ved problemet kommunalt? Ghettolovgivningen er et angreb på dem, der har brug for en billig bolig Ghettolovgivningen medfører, at en vurdering ud fra socioøkonomiske og etniske kriterier stempler boligsøgende mennesker til at være nogle, der vil skabe problemer. Det er ikke i orden at stemple voksne og børn på deres indkomst eller etniske baggrund. Der er utallige eksempler på danske unge med anden etnisk baggrund, der klarer ungdomsårene til UG. Det er naturligvis reglen fremfor undtagelsen, at disse unge klarer sig ganske fint. I de tilfælde hvor dette ikke gør sig gældende, må det være et tegn på en mislykket integrationsindsats fra statens eller Randers Kommunes side. Ghettolovgivningen stempler borgere med lav indkomst, men som ikke nødvendigvis klarer sig dårligt. Samtidig kan etnisk baggrund som tidligere nævnt også indgå i vurderingen. Er det virkelig i orden på den måde at sortere i folk efter økonomi og etnicitet? Skulle nedrivninger bekæmpe