Sommerfrokost i Enhedslisten Randers 27. juni kl. 18

Kære medlemmer Så er det tid til en hyggelig aften sammen og derfor inviteres alle medlemmer til en uforpligtende Sommerfrokost den 27. juni kl. 18 hos Martin Laursen på Hadsundvej 130, 8930 Randers NØ. Arrangementet er gratis og inkluderer hjemmelavet mad og drikkevarer, men kræver tilmelding til Martin på [email protected] af hensyn til indkøb og madlavning. Kom og mød de andre – fx dem her 🙂 fra afdelingen og sig god sommer!

National aktionsdag i Enhedslisten og i Randers

Kære medlemmer Den 18. maj er der præcis 6 måneder til at vi skal stemme til kommunal valget 2025 og det markeres landet over med zoom-møde og dør-til-dør-uddelinger. Mød op og vær med til at skyde valgkampen godt i gang! Vi mødes kl. 9.30 hos Martin Laursen, Hadsundvej 130, 8900 Randers til morgenbrød og kaffe. Kl. 10 vil der være et KICK-OFF-oplæg fra Pelle Dragsted på zoom og bagefter går vi parvis ud og stemmer dørklokker og taler med folk om hvilke problemer de er optaget af og hvad der kan gøres ved dem. Vi har badges og flyers med og der er lavet ruter, så vi får talt mest muligt med folk. Vi har beregnet 2 timer. Alle er velkomne – du kommer ikke til at gå alene. Sammen er vi stærke! Tilmelding til Martin Laursen: [email protected] – så er du sikker på kaffe og rundstykker;-)

Uddeling af flyers og andet materiale

Flyer-uddeling på Rådhustorvet er en jævnlig begivenhed. Det er både hyggeligt og er en god måde at få en snak med borgere, samt Enhedslistens medlemmer og sympatisører. Du er er altid velkommen til at troppe op og hjælpe, eller bare få en god snak. Har du mod på at afvikle lignende arrangementer andre steder i kommunen, så kontakt Frede for en snak om materialer m.m.