Nej tak til jord fra Nordic Waste! Sådan lyder budskabet på gangbroen ved Randers Bro. Vi vil ikke finde os i byggerier på forgiftet jord. Vi vil ikke være med til at gøre fremtiden eller naturen syg. Vi vil ikke have giftstoffer ud i hverken fjorden eller Gudenåen. Flodbyen bliver fremhævet som et ambitiøst klimaprojekt i Randers. Et symbol på grøn omstilling, byudvikling og fremtidens bæredygtige byliv. Men hvordan kan man kalde et projekt bæredygtigt, når man overser eller nedtoner alvorlige miljøproblemer? Store dele af området er kortlagt på vidensniveau 2, hvilket betyder, at der er konstateret forurening i jorden – ikke kun mistanke. Samtidig har der været tanker om at bruge overskudsjord fra Nordic Waste, hvor analyser viser forhøjede niveauer af barium og nikkel – stoffer, der ikke bare er farlige for miljøet, men også for mennesker. At kalde dét et “grønt projekt” kræver en temmelig fleksibel definition af bæredygtighed. Klimahandling handler ikke kun om arkitektur, elcykler og grønne facader – det handler også om at tage ansvar for den jord, vi bygger på.
