Billede af Simon Hviid Justesen.

Inklusion

Af Simon Hviid Justesen. Inklusion er godt. Når den er menneskeligt og fagligt velfunderet. Inklusion er skidt, når man gør, som byrådsflertallet, bestående af bl.a. store borgmesterpartier som S og V, gør det til et spørgsmål om økonomi. Det er godt at være ansvarlig i forhold til økonomi, men det er uansvarligt ikke at tænke over konsekvenserne af sine prioriteter. Med det i mente, så er det et velkendt faktum, at man i disse tider forsøger at inkludere flere børn med komplekse diagnoser, såsom ADHD og Aspergers i den almindelige folkeskole. Det er et eksperiment, der er dømt til at fejle – stakkels børn og deres familier. Folkeskolen er slet ikke gearet til opgaven, og man glemmer også hensynet til de andre elever. Når jeg skriver, det er eksperiment, der er dømt til at fejle: Man prøvede ligeledes inklusion i 80’erne og 90’erne. Baseret på erfaringerne fra dengang, burde man så ikke have indset, at det ikke fungerer i de rammer, folkeskolen kan tilbyde? Specielt ikke, når man ser på, at der indenfor Randers Kommune de seneste par år er blevet lukket skoler, omorganiseret og centraliseret, så man kan blive helt rundtosset ved tanken. Jeg må minde om, at Danmark

Billede af Kalle Nielsen.

Flere cykelstier, pendlerpladser og elladestandere

Af Kalle Nielsen. Når et byrådsflertal fastholder, at kommunens samlede opsparing skal bruges på flere bilveje og flere bilbroer, så svigter byrådsflertallet totalt deres børn, børnebørn, fremtidige generationer og resten af Jorden. Det er ansvarsløst. For sandheden er, at vi har brug for meget store investeringer i fremtidens infrastruktur. Det vil især sige infrastruktur til de kortere ture, hvor (el)cykler, elløbehjul og smarte elscootere, m.m. vil præge billedet og kræve infrastruktur i form af langt flere cykelstier, små parkeringspladser og nye muligheder for el-opladning i kommunens mange boligejendomme. Det har vi ikke råd til, hvis kommunens opsparingsbuffer bruges på flere bilbroer og flere bilveje. Vi kan ikke undvære biler i den nære fremtid Hverken i dag eller de næste 30-50 år. Heldigvis har vi en virkelig god bil-infrastruktur i dag – den bedste i historien. Vi skal omstille os til et drivhusgas neutralt bæredygtigt samfund (som minimum), så antallet af bilture vil nødvendigvis falde. Men selv om biltrafikken falder, så er der stadig kolossale udfordringer de kommende år. Hvordan skal alle bilerne der dagligt er parkeret i kommunens mange gader og parkeringspladser lades op? Der bliver brug for en komplet ny måde at tænke biler i byen på. Og det

Billede af Anders Pedersen.

Landdistrikterne er også en del af kommunen!

Af Anders Pedersen. I takt med at Randers udvikler sig, udvikler hele kommunen sig, især de små landsbysamfund, som oplever stor befolkningstilvækst. Alligevel bliver området gang på gang forbigået, når det kommer til udvikling. Det ene øjeblik bliver den lokale folkeskole lukket, som det skete i Havndal, hvilket også ofte medfører, at lokale erhverv må dreje nøglen om. Det andet øjeblik skal både små og store cykle og gå i siden af vejen for at komme frem – uden nogen form for sikkerhed i form af cykelstier eller fortov. For at Randers kommune kan blive ved med at udvikle sig, er det vigtigt, at byrådet prioriterer mere end blot centrum. For at have en fungerende kommune i hele kommunen, skal vi også støtte lokalt. Trafiksikkerhed er meget vigtigt for Enhedslisten og bør også være vigtigt for resten af byrådet – dog sker der ikke meget i landsbyerne. Derfor har vi også flere gange foreslået, at der afsættes flere penge til trafiksikkerhed i budgettet, men uden held. Det giver ingen mening, at man f.eks. i Harridslev skal sende sin børn i skole langs ”landevejen”, selvom man bor inde i byen! Det er fuldstændigt uacceptabelt, og byrådet bør sætte ind for at

Billede af Frida Valbjørn Christensen.

Der er råd!

Af Frida Valbjørn Christensen. Det er ikke korrekt, når de typiske budgetpartier fortæller os, at de er nødt til at lave en grønthøsterbesparelse på 0,5%, nedlægge plejehjem eller fjerne klippekortsordningen for ældre for, at der er penge nok til at drive kommunen. Grønthøsterbesparelser og andre besparelser laves, så byrådsflertallet har råd til at imødekomme egne ønsker. Dette kan f.eks. være opsparing til en beton-bro og andre prestigeprojekter. Nedenfor fremlægges et mindre udpluk af Enhedslisten omprioriterings-forslag med relevante tal og henvisninger. Byrådet skal først og fremmest fokusere på borgerne Enhedslisten mener, at kommunerne er sat i verden for at hjælpe dem, der har brug for det. Dette kan gælde i kortere eller længere perioder. Randers Kommune har gennem de senere år oplevet en stigning i antallet af politiske udvalg. Det er ikke nogen hemmelighed, at der godt kan snige sig et udvalg mere ind, hvis der ikke er nok udvalgs-formandsposter til at tilfredsstille konstituerings-partierne. Ved at nedlægge en enkelt direktørstilling kan der frigives 3,4 millioner kr. Dertil vil der ske besparelser ved at sammenlægge nogle af udvalgene. Der kan ydermere frigives ressourcer ved at fjerne udvalgenes mulighed for at tage på udlandsture. Der skal sikres breddeidræt og færre prestigeprojekter Randers Kommune

Billede af Kalle Nielsen

Enten er du med os eller imod os

Af Kalle Nielsen. Budget-kulturen og budget-processen i Randers er håbløs gammeldags og forældet. Og jeg tror, at alle, der gennem årene har læst “budgetaftalernes” lange politiske manifester, der gennemsyres af ord som “enige om” har undret sig. For det er jo løgn, når vidt forskellige partier pludselig udtrykker sig som ét stort og enigt parti. Det er jo løgn, når disse partier pludselig påstår, at der enighed om, at ejerne af erhvervsejendomme skal forgyldes i form af varig nedsættelse af dækningsafgiften. Hvad er det der sker? Der er jo ikke skyggen af reelt politisk eller folkeligt flertal for den slags asocial politik. Vi kender jo de forskellige partier, og vi kan derfor også nemt genkende sådanne lokumsaftaler, når vi præsenteres for dem. Den lukkede lokumsaftale-politik fremmer særstandpunkter, og en usund “noget-for-noget” købmandspolitik. Budgetkulturen kan kun brydes, og budgetprocessen kan kun forbedres, hvis borgere og vælgere udfordrer budgetkulturen i Randers Kommune. Forlang moderne, åbne og demokratiske budget-aftaler En moderne budgetaftaleproces er principielt ikke anderledes end en byrådsmøde-proces. Det er en prioritering af indkomne forslag, og en lang række forslag og ændringsforslag, som der enten er flertal for, eller forslaget er faldet. Hvis der ikke er reelt flertal, så skal forslaget naturligvis

Billede af Kalle Nielsen

Skjulte rammebesparelser i kommunens budget

Af Kalle Nielsen. Store årlige rammebesparelser skjult i basisbudgettet er en af grundene til, at Enhedslisten har stemt imod budgettet både ved 1. behandling og 2. behandling siden vi startede i byrådet i 2018. Budgetflertallet har besluttet, at forvaltningen hvert år indarbejder et generelt 0,5% såkaldt “effektivitetsbidrag” i basisbudgettet FØR budgetforhandlingerne. Det drejer sig om cirka 20 millioner kroners ekstra rammebesparelser hvert år med start i regnskabsåret 2019. På den måde kan budgetflertallet i praksis skjule årlige million-besparelser for 99% af borgerne. I budgetaftalen kan budgetflertallet så i stedet primært præsentere nye tiltag og tilskud, mens de mange millioners besparelser bekvemt skjules for langt de fleste borgere. Den slags vildledning af borgerne nægter vi i Enhedslisten at være med til. Og vi taler virkelig store beløb. Cirka 20 millioner EKSTRA i besparelse hvert år, fx for perioden 2019-2025 er det altså: 20+40+60+80+100+120+140. Cirka 560 millioner skjulte rammebesparelser blot for perioden 2019-2025. Så hvis du af og til oplever forringede serviceydelser og velfærdsstandarder i Randers Kommune, så har du ret, og ovenstående er en af grundene. Budgetflertallets strategi medfører misvisende propaganda-information om budgetaftaler, hvor budgetflertallet roser sig selv for at ‘redde kommunen for besparelser’ … uden at nævne, at det er

Manglende prisfremskrivning skal stoppes

Af Kalle Nielsen. Store årlige rammebesparelser skjult i basisbudgettet er en af grundene til, at Enhedslisten har stemt imod budgettet både ved 1. behandling og 2. behandling siden vi startede i byrådet i 2018. Budgetflertallet har besluttet, at forvaltningen hvert år foreløbig i perioden 2017-2023 pålægges at se bort fra prisstigninger i budgetudarbejdelsen Altså en skjult grønthøsterbesparelse på alle områder i kommunen. Det drejer sig i runde tal om cirka 9,5 millioner kroners ekstra skjulte rammebesparelser hvert år med start i regnskabsåret 2019. På den måde kan budgetflertallet i praksis skjule årlige million-besparelser for 99% af borgerne. I budgetaftalen kan budgetflertallet så i stedet primært præsentere nye tiltag og tilskud, mens de mange millioners besparelser bekvemt skjules for de fleste borgere i “basisbudgettets” tekster. Den slags vildledning af borgerne nægter vi i Enhedslisten at være med til. Og vi taler virkelig store beløb, da det er cirka 9,5 millioner kroner EKSTRA besparelse hvert år, fx for perioden 2017-2023: 9,5 + 19 + 28,5 + 36 + 45,5 + 55 + 64,5. Altså 258 millioner kroners i praksis skjulte rammebesparelser for perioden 2017-2023. Så hvis du af og til oplever forringede serviceydelser og velfærdsstandarder i Randers Kommune, så er her en

Millionerne i og fra Socialdemokratiet

Af Kalle Nielsen. Undrede du dig også over, at Socialdemokratiets borgmester-konstitueringsaftalen i 2017 primært var med Venstre, derefter DF, og senere lidt til SF og Konservative? Hvorfor forsøgte Socialdemokratiet ikke en “rød” konstituering med SF, Enhedslisten, Velfærdslisten, Beboerlisten – og måske Radikale? Svaret nærmer sig Verdo. Svaret nærmer sig de mange millioner, som Socialdemokratiet og Venstre deler i skyggerne på forkant af diverse usikre borgerting som f.eks. valg. Verdo-skandalen har rullet i mange måneder, og vi kender alle de ubegribelige hundredevis af millioners overfakturering af Randers-borgerne, som egentlig i et lægmandsperspektiv burde give fængselsstraf til hele Verdo-bestyrelsen. I byrådet siger både det konservative byrådsmedlem og det radikale byrådsmedlem uafhængigt af hinanden, at Verdo-formandsposten til godt kr. 300.000,- aftales på konstituringsaftenen, mens borgmesteren næsten for ivrigt forsøger at dementere og dysse ned for åben mikrofon. Nogen må have ret, andre må uret. Uanset, så er Verdo-bestyrelsesposterne ensbetydende med klingende mønter i stor skala, og på besynderlig vis, så kan bestyrelsen (som primært er Venstre og Socialdemokratiske folk) gå helt fri for dom, ansvar, og partimedlemskaberne rokkes der ikke en millimeter ved. Det lugter grimt, og det lugter desværre af, at man ikke kan røre bestyrelsesmedlemmerne, fordi de ved alt for meget

De svageste borgere betaler for budgetflertallets boligdrømme.

Af Kalle Nielsen. Hvis du af og til oplever, at kommunens service- og velfærdsydelser er bemærkelsesværdigt dårlige, så har du ret. For kommunens servicebeløb pr. indbygger er lavere end gennemsnittet i Danmark – kunstigt holdt nede af budgetflertallets løbende opsparing til prestigebyggerier i potentiel natur og forældede støtte til bil-industrien. De syge og svage (og serviceområderne generelt) betaler for budgetflertallets naturfjendske boligbyggedrømme i de lavtliggende flod- og fjordarealer. Nedskæringsflertallets planer om at plastre fraflyttede havnearealer til med boliger lige til vandkanten i Danmarks eneste og unikke flod-fjord overgang betyder, at kommunens “serviceramme” holdes kunstigt nede. Ellers er der ganske enkelt ikke råd. Pt. er det især det naturfjendske boligbyggeri i flod-fjordovergangen, som betales af dagens svageste og fattigste borgere. I stedet for at give os og kommende generationer naturen tilbage langs floden / fjorden efterhånden som havnearealerne fraflyttes – så betaler de svageste for boligbyggerier til vandkanten i det potentielle unikke naturområde. Hvis byudviklingen i stedet for foregik i andre – mere højtliggende områder væk fra vores i Danmark unikke og eneste flod-fjord overgang, så kunne servicerammen hæves og borgerne i Randers kunne nærme sig landsgennemsnittet i kommunalt servicebudget. Da den klimabelastende klimabro er sammenkædet med vandkants-byggeriet, så er problemet