Af Frida Valbjørn Christensen. Igennem denne og foregående byrådsperiode har det været almindeligt kendt, at ikke alt har været fryd og gammen på plejehjemmet, Huset Nyvang. Huset Nyvang var et af tidligere Borgmester, Claus Omann Jensens, prestigeprojekter. Der viste sig ikke at være meget prestigeprojekt over det famøse plejehjem. Det daværende byråd havde rigtigt nok sørget for fine faciliteter med spabad, campingvogn, bagerbutik m.m. Det viste sig dog hurtigt, at der hverken var sat ressourcer af til at varetage faciliteterne eller de ældre. Den skelsættende dokumentarDa tilsynsrapporten udkom, fik vi alle syn for sagn, samtidig med at de pårørende alt for længe havde forsøgt at råbe byrådet op. Men byrådsflertallet ønskede ikke at lytte til de problemer, som de pårørende fortalte om. Dette resulterede i, at flere pårørende indvilligede i, at TV2 satte skjulte kameraer op i deres ældre pårørendes boliger. Kameraer, der skulle dokumentere den omsorgssvigt, som deres pårørende var udsat for på plejehjemmet. Det lykkedes da også, og den skelsættende dokumentar, der blev vist på TV2Play og TV2, viste bl.a. at Niels på Huset Nyvang gik rundt med beskidt ble i 9 timer. Han fik ikke hjælp selvom, den demente mand åbenlyst forsøgte at få kontakt til personalet
Enhedslisten går forrest i kampen for tilgængelighed
Af Frida Valbjørn Christensen. Byrådsperioden har både budt på nederlag og sejre i Enhedslistens forsøg på at gøre Randers kommune mere tilgængelig. Der har været hårde diskussioner og kreative indslag. Alligevel lader det til, at byrådsflertallets forståelse for ligestilling udelukkende omhandler køn. De små sejre har også retEnhedslisten startede byrådsperioden med fokus på tilgængelighed for alle, og dette fokus har gjort sig gældende i alle byrådsperiodens år. De små sejre kom sig til udslag allerede i 2018, hvor Enhedslisten med et forslag om et skilt ved indgangen til det gamle rådhus sikrede, at flere har kunnet tage aktiv del i demokratiet. I samme ombæring kom det dog Enhedslisten for øre, at ramperne ved det gamle rådhus ikke var tilgængelige for alle. Byrådsflertallet mente ikke, at det var nødvendigt at bruge små 25.000 kr. på, at alle med kørestol eller gangbesvær kunne bruge rådhuset. Dette var dog kun indtil, der blev arrangeret en happening, hvor kommunaldirektøren måtte afvise flere kørestolsbrugere i døren inden et byrådsmøde – ganske enkelt fordi de ikke kunne komme ind. Som med sagen om Huset Nyvang skal situationerne sommetider ske for øjnene af politikkerne, før der sker handling. Ingen velvilje når det kommer til byudviklingPå dette område
Mere fokus på handicapområdet
Af Karina Hjorth. Generelt skal der tænkes helt anderledes på det samlede handicapområde, end man gør i dag. Enhedslisten Randers mener helt klart, at der skal tænkes i helhedsløsninger, man skal se det enkelte menneske, man skal lytte til borgernes behov og især følge anbefalingerne fra det sundhedspersonale, der kender borgerne bedst. Det gælder både, når det drejer sig om hjælperordninger, ledsageordninger, hjælpemidler, skole, transport m.m. Alle med et handicap skal (bedre) kunne deltage i samfundet med de samme muligheder som alle andre. Ikke bare fordi det giver en klart bedre livskvalitet for mennesker, der i forvejen og hver dag kæmper med en masse udfordringer, men også fordi det på længere sigt er bedre og billigere for samfundet og i allerhøjeste grad bedre for det enkelte menneske. Vi taler ikke “bare” om forbedret livskvalitet, men helt enkelt om mulighederne for at leve et liv med alt, hvad det indebærer af familie, uddannelse, arbejde m.m. uden, at det altid kun handler om, at man skal kæmpe for at få den hjælp, man har brug for entent il sig selv eller en pårørende. Lyt til dem, der ved noget!Her kan vi som politikere med fordel lytte mere til dem, det hele handler
Et samfund for alle mindsker behovet for hjælp!
Af Simon Hviid Justesen og Karina Hjorth. Du undrer dig måske over overskriften – hvad mener vi helt præcist med det? Det er faktisk ret simpelt, når man derefter nævner, at vi taler om tilgængelighed i samfundet – det gælder f.eks. i det offentlige rum, i bygninger, i forbindelse med transport, uddannelse m.m. I Enhedslisten Randers mener vi, at ét af de primære mål for kommunens handicapområde må være, at vi lever op til og arbejder ud fra FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede helt tilbage i 2009. I mange tilfælde sker det endnu ikke, men i Enhedslisten gør vi vores bedste for at få indarbejdet principperne på alle de områder, der er relevante. Det ville selvfølgelig være helt fantastisk, hvis Randers kommune – og især Randers midtby – blev et forbillede for, hvordan man kan gøre en gammel by moderne og inkluderende, uden at det ødelægger byens historie. Det kan rent faktisk ske i både det offentlige rum og i privat regi, hvis man begynder at kigge på de mange moderne muligheder, der findes for tilgængelighed og universelt design, og som bl.a. kan være de gamle trapper, som med en ombygning ser ud til at bestå, men med et tryk
Randers kommune skal bekæmpe diskriminerende boliglovgivning
Af Frida Valbjørn Christensen. Det er ikke en hemmelighed, at vi lever i en tid, hvor diskriminerende lovgivning i den almene befolkning ikke anses som værende chokerende. Det er imidlertid meget problematisk, at politikerne snyder sig udenom det faktum, at alle er lige for loven. Kan vi overhovedet gøre noget ved problemet kommunalt? Ghettolovgivningen er et angreb på dem, der har brug for en billig bolig Ghettolovgivningen medfører, at en vurdering ud fra socioøkonomiske og etniske kriterier stempler boligsøgende mennesker til at være nogle, der vil skabe problemer. Det er ikke i orden at stemple voksne og børn på deres indkomst eller etniske baggrund. Der er utallige eksempler på danske unge med anden etnisk baggrund, der klarer ungdomsårene til UG. Det er naturligvis reglen fremfor undtagelsen, at disse unge klarer sig ganske fint. I de tilfælde hvor dette ikke gør sig gældende, må det være et tegn på en mislykket integrationsindsats fra statens eller Randers Kommunes side. Ghettolovgivningen stempler borgere med lav indkomst, men som ikke nødvendigvis klarer sig dårligt. Samtidig kan etnisk baggrund som tidligere nævnt også indgå i vurderingen. Er det virkelig i orden på den måde at sortere i folk efter økonomi og etnicitet? Skulle nedrivninger bekæmpe
Jobcentrene tager værdigheden og livsmodet fra de syge
Af Lisbeth Sand. Mange mennesker tror, de aldrig vil ende på kontanthjælp, men de er nok lykkeligt uvidende om, hvor stor risikoen rent faktisk er. Pensionsalderen bliver højere, og arbejdstempoet er så hektisk, at der er stor risiko for, at mange bliver nedslidt, før de når pensionsalderen. Jeg var én af dem! I 46 år arbejdede jeg og tog flere uddannelser som håndværker og pædagog, inden jeg blev “kørt over” af kontanthjælpssystemet. Det her er min historie … Min kontakt med JobcentretMin første kontakt med systemet var faktisk meget positiv. Som håndværksuddannet, enlig mor til 2 børn startede jeg på en uddannelse til pædagog og modtog det sidste år af uddannelsen revalideringsydelse, så jeg kunne færdiggøre. Derfor var jeg i stand til at forsørge mig selv og mine 2 børn de næste 36 år. Mit liv var skønt. Jeg tjente godt, havde et spændende arbejde, ungerne klarede sig. De sidste år på arbejdsmarkedet kunne jeg godt mærke at et helt liv på enten stilladser eller med tunge løft gjorde indhug på mine kræfter og gav mig smerter. Smerter, som jeg prøvede at overhøre, fordi jeg ikke ville stille op i køen på jobcentret. Jeg blev desværre arbejdsløs på grund af
Alle borgere skal behandles lige, også dem på overførselsindkomst
Af Anders Pedersen. Jobcentret i Randers har desværre fået prædikatet som et af Danmarks mest inkompetente jobcentre. Det vil Enhedslisten have lavet om! Langt de færreste af os kommer nogensinde til at have med jobcentret at gøre, og det skal vi være taknemmelige for, når vi bor i Randers. Her har vi desværre nogle trælse tendenser, hvor nogle af de mennesker, der er tilknyttet jobcentret, oplever at blive presset ud i jobs, praktikker eller uddannelse, som de ikke er rustet til, eller som ikke fører til en permanent løsning. Mødet med jobcentret kan for nogle være en ubehagelig oplevelse, som kan udløse forskellige symptomer på sygdom, i forvejen syges tilstand kan forværres under forløbet, ja vi har sågar set eksempler på PTSD-diagnoser, udviklet netop på grund af oplevelserne med jobcentret. Desværre gives deres færre førtidspensioner og meget få revalideringer, hvorfor det kan virke som om, at alle skæres over én kam. Der er selvfølgelig en gruppe helt sunde og raske mennesker, der klarer sig fint igennem et arbejdsløshedsforløb. Andre, der starter ved jobcenteret, fordi de er syge, havner typisk i et flerårigt ressourceforløb, hvor en gruppe bliver tvunget i job, uddannelse eller praktik, selvom deres psykiske eller fysiske tilstand gør,
Enhedslisten støttede Mellemfolkeligt Samvirkes forslag om at tage imod flygtningebørn
Af Frida Valbjørn Christensen. I sommeren 2020 var der stort fokus på den græske flygtningelejr Moria. I flygtningelejren, som nu desværre er brændt ned, levede der ca. 20.000 flygtninge, hvoraf ca. 4.000 var børn. Moria var ellers kun beregnet til at huse 3.000 flygtninge. Det betød, at der hverken var nok lægehjælp eller mad til de mange flygtninge. I Enhedslisten er vores grundlæggende holdning, at ingen mennesker flygter for sjov. Når man vælger at forlade sit hjemsted og tage børnene med på flugt, er det fordi, det er farligere at blive. Derfor mener vi også, at Danmark skal påtage sig sin del af ansvaret, hvorfor vi bakkede op om Mellemfolkeligt Samvirkes forslag om, at byrådet skulle henvende sig til regeringen for at meddele, at Randers kommune ville kunne tage imod en andel af disse flygtninge. Forslaget, der var bragt i byrådet af SF, blev desværre nedstemt. Byrådsflertallet argumenterede for, at der var tale om et nationalt anliggende. Det var vi i Enhedslisten enige i, men det ændrer ikke på, at et byråd til enhver tid kan rette henvendelse til regeringen med henblik på at opfordre til, at en politik laves om. Byrådsflertallet har da også flere gange benyttet sig af
E-Boks i weekenden? Nej tak!
Af Frida Valbjørn Christensen. En gruppe af borgere på sociale ydelser oplever ubehag og angstlignende symptomer, når de modtager E-Boks. I 2021 forsøgte Enhedslisten derfor at lette deres bekymringer med et forslag, der skulle fritage alle borgere fra at modtage E-Boks i weekenderne. En mindre gruppe får voldsomme symptomerI et indslag på TV2 Østjylland, der blev lavet i forbindelse med, at Enhedslisten fremsatte forslaget, mødte vi Marianne Grann og Lisbeth Sand, der fortalte om, hvordan de føler sig ødelagte i en hel weekend, når et brev i E-Boks tikker ind fredag aften. Både Marianne Grann og Lisbeth Sand har været fanget i systemet i flere år og har både oplevet at få angst og stresslignende symptomer, når brevene tikker ind. Ét er at brevene kommer på det tidspunkt, hvor der endelig kan holdes weekend, og bekymringerne kan lægge sig. Noget andet er, at hvis borgeren har spørgsmål til brevet, må vedkommende vente i op til to døgn (hvis ikke længere pga. ferie) på at få afklaring. Forslaget mødte modstand blandt borgerneForslaget faldt ikke just i god jord på den lokale Facebookside, ”Facebook Randers”. Nogle brugere troede sågar, at der var tale om en aprilsnar, andre mente, at forslaget var humoristisk
Motorvejs-Torben bekæmper muligheden for flere cykelstier
Af Frida Valbjørn . På aftenens byrådsmøde nedstemte budgetforligspartierne et forslag fra Venstre om at søge penge fra en regeringspulje, der giver halv pris på cykelstier. De ellers selvudråbte miljø- og økonomisk ansvarlige partier S, SF og R var ikke interesseret i halv pris på kommende cykelstier, mens det ikke kom som den store overraskelse, at K stemte i mod. Dette trods de økonomi-sikrende omstændigheder i principperne for regeringspuljen, der gør, at vi ikke er bundet af tilsagn om penge til cykelstier, samt at vi har 6 år til at benytte os af et eventuelt tilsagn om tilskud. Der er altså ingen logisk grund til ikke at søge konkret, tydeligt og bredt. Vi har overhovedet intet af miste. Det her viser udelukkende, at budgetforligspartierne ikke kan finde hoved og hale i den ”økonomiske ansvarlighed” som de selv er garant for, og som de ellers går kvalmende meget op i at belære os andre om. Der var trods modviljen heller ikke et eneste logisk argument imod et større fokus på fremkommeligheden for byens cykellister.