af-Simon-Hviid-Justesen

Af Simon Hviid Justesen. Inklusion er godt. Når den er menneskeligt og fagligt velfunderet. Inklusion er skidt, når man gør, som byrådsflertallet, bestående af bl.a. store borgmesterpartier som S og V, gør det til et spørgsmål om økonomi. Det er godt at være ansvarlig i forhold til økonomi, men det er uansvarligt ikke at tænke over konsekvenserne af sine prioriteter. Med det i mente, så er det et velkendt faktum, at man i disse tider forsøger at inkludere flere børn med komplekse diagnoser, såsom ADHD og Aspergers i den almindelige folkeskole. Det er et eksperiment, der er dømt til at fejle – stakkels børn og deres familier. Folkeskolen er slet ikke gearet til opgaven, og man glemmer også hensynet til de andre elever. Når jeg skriver, det er eksperiment, der er dømt til at fejle: Man prøvede ligeledes inklusion i 80’erne og 90’erne. Baseret på erfaringerne fra dengang, burde man så ikke have indset, at det ikke fungerer i de rammer, folkeskolen kan tilbyde? Specielt ikke, når man ser på, at der indenfor Randers Kommune de seneste par år er blevet lukket skoler, omorganiseret og centraliseret, så man kan blive helt rundtosset ved tanken. Jeg må minde om, at Danmark

Af Simon Hviid Justesen og Karina Hjorth. Du undrer dig måske over overskriften – hvad mener vi helt præcist med det? Det er faktisk ret simpelt, når man derefter nævner, at vi taler om tilgængelighed i samfundet – det gælder f.eks. i det offentlige rum, i bygninger, i forbindelse med transport, uddannelse m.m. I Enhedslisten Randers mener vi, at ét af de primære mål for kommunens handicapområde må være, at vi lever op til og arbejder ud fra FN’s Handicapkonvention, som Danmark ratificerede helt tilbage i 2009. I mange tilfælde sker det endnu ikke, men i Enhedslisten gør vi vores bedste for at få indarbejdet principperne på alle de områder, der er relevante. Det ville selvfølgelig være helt fantastisk, hvis Randers kommune – og især Randers midtby – blev et forbillede for, hvordan man kan gøre en gammel by moderne og inkluderende, uden at det ødelægger byens historie. Det kan rent faktisk ske i både det offentlige rum og i privat regi, hvis man begynder at kigge på de mange moderne muligheder, der findes for tilgængelighed og universelt design, og som bl.a. kan være de gamle trapper, som med en ombygning ser ud til at bestå, men med et tryk