Karsten Koch siger til Ugebrevet A4, at “hvis de svageste ledige i udkanten af arbejdsmarkedet skal rykke tættere på et regulært job, er det nødvendigt at lempe reglerne for, hvor mange der kan være ansat i virksomhedspraktik eller løntilskud på den enkelte arbejdsplads.” Jan Sjursen, fra Rådet for Socialt Udsatte er enig og siger, at “vi har alt at vinde og ikke så meget at tabe i forhold til at sikre, at udsatte og marginaliserede borgere får en chance, og det får de ikke i dag.” Man taler i disse år meget om de svage og udsatte ledige. Men hvem er de i grunden? Lad os studere både dem, og det arbejdsmarked som producerer dem. Arbejdsmarkedet har ændret sig markant de senere år. Vi kan ikke længere inkludere alle i den arbejdsduelige alder på arbejdsmarkedet. Nogle skal have specielle arbejdsforhold og skånehensyn. Mange politikere og arbejdsgivere har alt for høje tanker om vækst. Arbejdsgiverne vil tjene penge, mange penge. De putter mange af de penge i lommen i stedet for at investere i nye arbejdspladser. De har opsparet over 200 mia. kr. de senere år. Pga. væksthensynet bliver tempoet skruet op. Nogle ansatte bliver stressede og syge. Så ryger de