Af Simon Hviid Justesen. Inklusion er godt. Når den er menneskeligt og fagligt velfunderet. Inklusion er skidt, når man gør, som byrådsflertallet, bestående af bl.a. store borgmesterpartier som S og V, gør det til et spørgsmål om økonomi. Det er godt at være ansvarlig i forhold til økonomi, men det er uansvarligt ikke at tænke over konsekvenserne af sine prioriteter. Med det i mente, så er det et velkendt faktum, at man i disse tider forsøger at inkludere flere børn med komplekse diagnoser, såsom ADHD og Aspergers i den almindelige folkeskole. Det er et eksperiment, der er dømt til at fejle – stakkels børn og deres familier. Folkeskolen er slet ikke gearet til opgaven, og man glemmer også hensynet til de andre elever. Når jeg skriver, det er eksperiment, der er dømt til at fejle: Man prøvede ligeledes inklusion i 80’erne og 90’erne. Baseret på erfaringerne fra dengang, burde man så ikke have indset, at det ikke fungerer i de rammer, folkeskolen kan tilbyde? Specielt ikke, når man ser på, at der indenfor Randers Kommune de seneste par år er blevet lukket skoler, omorganiseret og centraliseret, så man kan blive helt rundtosset ved tanken. Jeg må minde om, at Danmark