Borgerne mener byrådet/kommunen skal ændre på (bl.a.) dette:

Mandag 28/7 var en række borgere, der på forskelligvis havde protesteret over, hvordan sårbare mennesker blev behandlet i Randers, indkaldt til møde med fungerende borgmester Mogens Nyholm. (se artikel i RANDERSiDAG.dk) Mødet, der var berammet til ½ time, varede 5 kvarter, fordi de deltagende havde mange eksempler på, hvorledes mødet mellem borgere og kommunen IKKE fungerer. Mødet endte med, at Mogens Nyholm opfordrede til, at man ikke skrev med kridt på gaden. Desuden bad han om, at man ville nedskrive de punkter, vi mente byrådet/kommunen skulle ændre på. Han ville så gerne have en sådan skrivelse fredag d. 1. okt. kl. 10, hvorefter han ville sørge for, at udvalgsformænd og partiledere i byrådet, ville få et eksemplar. Skrivelsen kan læses nedenfor. /Lise Baastrup — Web-kopi af skrivelsen herunder: — På opfordring af viceborgmester Mogens Nyholm, som vi holdt møde med mandag d. 28. juli, gør vi opmærksom på: Vi er en forsamling af enkeltindivider og grupper, der på forskellig vis – indenfor lovens rammer – protesterer over den umenneskelige behandling, som de mest sårbare grupper i vores samfund udsættes for. Baggrunden er de inhumane reformer, men i høj grad også Randers kommunes måde, at forvalte disse love på. På mødet