EU kommer ofte ud med “anbefalinger”. Først skulle vi skaffe os af med Efterlønnen, og vi adlyder – Dernæst skulle vi gennemføre reformer/nedskæringer på dagpenge og beskæftigelsesområdet, og se – en sand reformflod skylder ind over de svageste – og nu skal vi udlicitere i velfærdsområdet — og VUPTI kommer der en Produktivitetskommission og foreslår netop dette. På hvilken baggrund? Jo hvis vi mennesker bare var en maskine, der udførte arbejde, hvor man kunne skrue op for tempoet, så måske! Men vi er LEVENDE mennesker.
Forestil dig fru Jensen. Hun skal gøre rent i kommunen under en 3F overenskomst, hvor hun skal klare 3 enheder i timen. Nu bliver hun privatiseret og ISS kan få hende til at klare 4 enheder til den samme timeløn. Det er jo indlysende, at privatisering kan betale sig. Men problemet er at fru Jensen er et menneske og ikke en maskine. Derfor kommer der en række afledte problemer og omkostninger, som ikke medregnes. :
– Hvis fru Jensen kommer hjem efter en ordentlig arbejdsdag, hvor hun har nået at rette ryggen og strække sig flere gange i timen, hun har set sig omkring og syntes at hun har gjort et godt stykke arbejde, her ser jo pænt ud og hun til sidst går hjem i nogenlunde godt humør, så er det med overskud, hun træder ind ad døren. Hun kan hjælpe ungerne med lidt lektier, hun kan klare de hjemlige ting, og hendes krop hænger nogenlunde sammen. Hvis hun derimod kommer hjem stresset med ondt i arme, skuldre og ryg og utilfreds med det hun nåede, så træder hun ind ad døren i dårligt humør med smerter i kroppen og uden overskud til børnene. Hvad enten hun møder børnene med “jeg orker dig altså ikke lige nu” eller “jeg skal nok, selvom jeg har så ondt i ryggen”, bliver det mærkbart for ungernes trivsel, måske med økonomisk bekostelige sociale problemer i kølvandet. Den fysiske nedslidning og stress ved vi vil blive omkostningsfuldt i sundhedsvæsnet med kiropraktor, fysioterapi og læger.
Endelig medregnes det heller ikke, at hvis ovennævnte privatisering gennemføres, så bliver ca. en tredjedel af rengøringspersonellet arbejdsløse og skal forsørges af samfundet på overførselsindkomst.
Der er nok en umiddelbar gevinst ved privatiseringen for erhvervslivet.
Om der er økonomisk gevinst for fællesskabet på lidt længere sigt er usandsynligt
Om der er gevinst for MENNESKENE, der er svaret et klart NEJ.
Lise Baastrup, Socialrådgiver, bestyrelsesmedlem Enhedslisten Randers
Platanvej 106, 8930 Randers NØ
