Angående artiklen i Randersidag ”Borgmesteren opfordrer til at lægge kridtet”: Det er utroligt arrogant af fungerende borgmester hr. Mogens Nyholm at komme anstigende med sin løftede pegefinger og sige ”fy fy skamme I må ikke tegne på kommunens fliser.” Kridtbanditterne, som har taget ansvar for denne udåd, er en flok borgere, som modigt tør stå frem med deres stille protest og vise deres støtte til en syg og handicappet medborger. Det er ikke en flok ulydige skolebørn, som er ude for at hoppe i hinkerude, men som uheldigvis har overset, hvor man ikke må tegne! Det er ikke hensynsfuldt overfor turister og øvrige indbyggere i Randers, at man ”sviner” gader og stræder til med kridtstreger. Men hvis et par farverige kridtstreger skulle kunne skræmme turister væk, så skal der godt nok ikke meget til. Hvad så med alt det affald, som ligger og flyder rundt omkring, det er da langt mere skræmmende. At folk protesterer over urimelige forhold, det er vel kun et sundhedstegn. Men desværre også et tegn på, at demokratiet ikke fungerer optimalt. Når folk ikke føler sig hørt ved almindelig dialog, så er de naturligvis nødt til at udtrykke sig på anden vis. Og det er åbenbart

Centrum-venstre tænketanken Cevea og a-kassen Min A-kasse har analyseret omtalen af ledige i medierne. Man har gennemgået mere end 1000 artikler fra årene 1993, 2003 og 2013/14. Den viser, at 7% i 1993 mente, at ledighed var selvforskyldt. Men i 2013/14 var den steget til 20%. Over 50% af de ledige rammes af stress efter en kort periode med ledighed. Stress udløst af samfundets kontrol og ikke mindst af en negativ omtale fra specielt højrefløjen i dansk politik, arbejdsgivere og tænketanke med et liberalistisk udgangspunkt. Vi mærker nogen gange en skepsis hos Randers-borgere, når vi som aktivister i ”Randers mod nedskæringer” aktionerer hver fredag på Randers Bro, og første lørdag i hver måned i Randers midtby. Folk, som ikke har prøvet at være ramt af ledighed, sygdom eller andre former for nedskæringer, undrer sig over vores påstand om, at velfærden er på retur, hvis vi ikke gør noget. Hvilket vi selvfølgelig ikke underkender. Men rigtig mange er enige og mærker også nedskæringerne. Nedskæringer på velfærden rammer os alle mere eller mindre og før eller siden. Derfor er vi nødt til at stå sammen, hvis vi skal have vendt skuden. Vi må ikke lade os påvirke af, at nogle grupperinger i