Skaber Kridtbanden unødig furore med deres aktioner?

Henrik Manero Hald – fællestillidsmand for Socialrådgiverne i Randers skriver d. 11-8-2014 i Randersidag, at Kridtbanden skal rette deres vrede og frustrationer det rigtige sted hen. Det er ikke de offentligt ansatte, der bærer ansvaret for presset på vores velfærdsstat. Han skriver også, at de ansatte på jobcentret er forpligtede til loyalt at følge den lovgivning, der er vedtaget i Danmark, samt den kommunale fortolkning af loven. Med mindre denne altså er ulovlig. Men vi er så flere, som har oplevet, at den kommunale fortolkning af loven er ulovlig. Jeg vil bl.a. henvise til en evaluering af løntilskud i Randers Kommune, der viser, at 45% af de løntilskudsansatte mere eller mindre indgår i normeringen i institutionerne. Hvilket er meget ulovligt. Jeg har selv oplevet, at blive sendt ud i en ulønnet praktik, hvor lederen ved ansættelsen kiggede glad på mig og sagde, at det var godt jeg kom, for de havde lige skåret en halv pædagogstilling væk. Jeg påpeger det overfor min jobkonsulent, hvorefter han bare konstaterer, at det må de sandelig ikke. Altså lade mig overtage en opsagt fastansats stilling. Og så sidder man tilbage med en fornemmelse af, at så bliver der nok ikke foretaget mere i den