Besparelser i ældreplejen

Det nye budgetforlig i Randers vil medføre, at der vil blive skåret i personalestaben. Der er på nuværende tidspunkt varslet 32 fyringer indenfor ældreområdet. Derudover indføres ansættelsesstop, som indebærer en løbende reduktion i antallet af ansatte. Samtidig ophører jobgarantien indenfor de fleste af FOA’s fagområder. Man undres over, at det stadig er muligt at skære mere indenfor dette område. Konsekvensen af alt dette bliver, at nu skal personalet løbe endnu stærkere, end de allerede gør i forvejen. En stor del af personalet vurderer, at de løber væsentligt hurtigere end for bare et år siden. Det er heller ikke usædvanligt, at eksempelvis en aftenvagt i hjemmeplejen har 4 besøg i timen inkl. kørsel. Her må selv en kommunalpolitiker være i stand til at forestille sig, at der altså ikke er megen tid til lidt ekstra omsorg til den ældre, hvis behovet ellers skulle være der for det. Jeg tænker, at man som personale må frustreres over dette. FOA Randers har nu meddelt, at de vil stoppe for ansættelser i løntilskud og virksomhedspraktik i kommunen. Afdelingsformanden udtaler, at det er urimeligt, at tillidsrepræsentanter på den ene side går og afventer opsigelser af kollegaer, og samtidig skal de være indstillet på, at der