Kynisme kendetegner budgettet (Pressemeddelelse). d. 23. oktober 2019 Det ser desværre ud til, at dette års budget ikke bliver et velfærdsbudget. Alt imens venstrefløjen har kæmpet imod besparelser på bl.a. specialundervisning og plejehjemslukninger, har Torben Hansen travlt med at lægge penge i sit eget valgkampsbudget med støtte fra Konservative, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti Enhedslisten finder borgmesterens kompromisløse forhandlingsretorik uacceptabel. Det har været fuldstændig umuligt at få taget bare nogle af vores finansieringsforslag seriøst på trods af, at vi har været åbne og fleksible samt villige til at lytte til andres finansieringsforslag, hvis det kunne gøre det muligt at undgå en stor del af besparelserne på velfærdsområdet. Vi er oprigtigt kede af det på vegne af bl.a. børnene og de ældre over endnu engang at stå med et budget, der prioritere prestigeprojekterne Hal 4 og byen til vandet samt at gøre skatten billigere for virksomhederne ved at sænke dækningsafgiften til et endnu lavere niveau, hvor den fastholdes i 5 år, hvilket går det umuligt at regulere på den i de kommende budgetter. Vi mener, at aftalepartierne burde overveje, hvor meget valgkampsbudgetter og prestigeprojekter er værd i forhold til børns, syges, handicappedes og ældres dagligdag, ligesom vi endnu engang