Randers kommune skal bekæmpe diskriminerende boliglovgivning

Af Frida Valbjørn Christensen.

Det er ikke en hemmelighed, at vi lever i en tid, hvor diskriminerende lovgivning i den almene befolkning ikke anses som værende chokerende. Det er imidlertid meget problematisk, at politikerne snyder sig udenom det faktum, at alle er lige for loven. Kan vi overhovedet gøre noget ved problemet kommunalt?

Ghettolovgivningen er et angreb på dem, der har brug for en billig bolig
Ghettolovgivningen medfører, at en vurdering ud fra socioøkonomiske og etniske kriterier stempler boligsøgende mennesker til at være nogle, der vil skabe problemer. Det er ikke i orden at stemple voksne og børn på deres indkomst eller etniske baggrund. Der er utallige eksempler på danske unge med anden etnisk baggrund, der klarer ungdomsårene til UG. Det er naturligvis reglen fremfor undtagelsen, at disse unge klarer sig ganske fint. I de tilfælde hvor dette ikke gør sig gældende, må det være et tegn på en mislykket integrationsindsats fra statens eller Randers Kommunes side.

Ghettolovgivningen stempler borgere med lav indkomst, men som ikke nødvendigvis klarer sig dårligt. Samtidig kan etnisk baggrund som tidligere nævnt også indgå i vurderingen. Er det virkelig i orden på den måde at sortere i folk efter økonomi og etnicitet?

Skulle nedrivninger bekæmpe såkaldte parallelsamfund?
Enhedslisten mener, at alle mennesker skal kunne bosætte sig, hvor de ønsker det. Mange almene lejeboliger er samlet i de samme områder, hvorfor det er klart, at dem, der bosætter sig i disse boliger, også kommer til at bo samlet.

Nogle politikere mener, at det er et problem. I Enhedslisten mener vi ikke, at dette såkaldte “problem” kan løses ved at nedrive boliger og dermed nådesløst sætte familier på gaden. Men hvorfor skal det overhovedet betegnes som værende et reelt problem, når man ikke anser områder, hvor mange mennesker med høj indkomst bor samlet? Hvis man gerne vil have blandet befolkningen, bør man så ikke også tvangsflytte dem og rive deres boliger ned for at få plads til f.eks. en boligblok?

I hvert fald – såfremt det er et politisk ønske, at mennesker skal bo mere blandet – bør man løse dette gennem byplanlægning. Denne planlægning vil så indbefatte en blanding af alle typer boliger.

Hvad kan kommunerne gøre?
Kommunerne skal bekæmpe diskriminerende lovgivning. Det kan vi gøre ved at fortolke lovgivningen så mildt som muligt. På den måde kan vi sætte en stopper for de fleksible udlejningskrav, så vi i mindre omfang er tvunget til at diskriminere. Vi skal sikre gode, sunde og billige boliger nok til at dække behovet.

Vi skal stille krav til andelen af almene boliger, når private bygherrer ønsker at bygge boliger i vores kommune, og de skal ligge spredt ud over hele kommunen. Randers Kommune må aldrig blive en by, hvor vi tvinger folk til at flytte, fordi deres indkomst ikke er høj nok, eller fordi de har en “forkert” baggrund.