Helle Nielsen. Folketingskandidat for Enhedslisten i Randers
Ansat om kontanthjælpsmodtager i en ulønnet praktik i en daginstitution arbejder jeg for 65 kr. i timen. Optjener ikke feriepenge og dagpenge. Må ikke holde sommerferie. Har ingen udsigt til job bagefter (det har jobkonsulenten meddelt mig.) Og derudover skal jeg også være aktiv jobsøgende. Så min arbejdsuge kan nemt ende med at blive langt over 40 timer.
Derudover bliver det sagt fra personalet i institutionen, at de gerne ser, at jeg er en del af normeringen. Altså jeg skal arbejde på lige fod med det øvrige fastansatte personale. Hvilket er særdeles ulovligt; en kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager er altid ud over personalenormeringen.
Men jeg forstår godt personalet. Normeringen barn/voksen er helt urealistisk. Fagforeningen BUPL anbefaler, at der kun er 3 vuggestuebørn pr. pædagog. Og her i vuggestuegruppen er der 7 børn pr. pædagog. Altså over dobbelt så mange som anbefalet.
Jeg mener helt klart, at kommunen tager personalet som gidsler. Jeg kunne jo godt se, at pædagogen, som skulle fortælle mig om mine helt urimelige arbejdsbetingelser, havde det skidt med det. Det kan ikke være rimeligt, at personalerne på den måde må stå i front og dermed tage skraldet for kommunens nedskæringer.
Men jeg blev sygemeldt og praktikken afbrudt. Det er ydmygende og nedværdigende at skulle arbejde på de betingelser. Jeg troede slavetiden var ophørt for mange år siden!
Men i de senere år har økonomien frem for det menneskelige aspekt rådet på velfærdsområderne både her og i andre af landets kommuner, og det har afspejlet sig i den måde, man behandler borgerne på.
Jeg føler i ovenstående eksempel, at der er blevet begået et overgreb mod mig; jeg føler mig tingsliggjort. Jeg er blevet en vare, som man kan handle med; jeg fås til en billig pris.
Jeg har efterfølgende kontaktet min jobkonsulent på jobcentret og bedt ham sørge for, at jeg får en 20-timers stilling i institutionen på ordinære betingelser. Det vil ikke komme til at koste kommunen noget, da det vil svare til en kontanthjælp. Det er nu noget tid siden, men højst sandsynligt kan det ikke lade sig gøre, da de i vuggestuegruppen har nedskåret med 15-20 timer.
Skyldes alt dette her kassetænkning, eller er det en bevidst politik at skabe en underprivilegeret klasse(kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere), der skal udstilles som mennesker der ikke gider arbejde og ellers bruges som en slags løntrykkere?
Men til gavn for hvem? Man har i hvert fald ikke gavn af, at folk går ned med flaget og bliver syge, det tilfører ikke flere samfundsresurser. Tværtimod.
Helle Nielsen, folketingskandidat Enhedslisten Randers og byrådskandidat Beboerlisten
