Centrum-venstre tænketanken Cevea og a-kassen Min A-kasse har analyseret omtalen af ledige i medierne. Man har gennemgået mere end 1000 artikler fra årene 1993, 2003 og 2013/14. Den viser, at 7% i 1993 mente, at ledighed var selvforskyldt. Men i 2013/14 var den steget til 20%. Over 50% af de ledige rammes af stress efter en kort periode med ledighed. Stress udløst af samfundets kontrol og ikke mindst af en negativ omtale fra specielt højrefløjen i dansk politik, arbejdsgivere og tænketanke med et liberalistisk udgangspunkt. Vi mærker nogen gange en skepsis hos Randers-borgere, når vi som aktivister i ”Randers mod nedskæringer” aktionerer hver fredag på Randers Bro, og første lørdag i hver måned i Randers midtby. Folk, som ikke har prøvet at være ramt af ledighed, sygdom eller andre former for nedskæringer, undrer sig over vores påstand om, at velfærden er på retur, hvis vi ikke gør noget. Hvilket vi selvfølgelig ikke underkender. Men rigtig mange er enige og mærker også nedskæringerne. Nedskæringer på velfærden rammer os alle mere eller mindre og før eller siden. Derfor er vi nødt til at stå sammen, hvis vi skal have vendt skuden. Vi må ikke lade os påvirke af, at nogle grupperinger i
Løntilskud virker ikke!
Randers Kommune har fået udarbejdet en evaluering af kommunens løntilskudsjob i perioden 2. halvår af 2012. Evalueringen indeholder opgørelse over 275 afsluttede kommunale løntilskud. Den giver et sigende billede af løntilskudsjobs manglende effekt m.h.t. at få ledige i fast arbejde. Evalueringen ville helt sikkert vise lignende resultater i en hvilken som helst anden kommune i landet. Landsforeningen Lediges Vilkår synes, det er yderst problematisk at: 45 % af løntilskudsarbejdskraften indgår helt el. delvist som en del af normeringen. Dette er et helt klart lovbrud, idet Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastslår, at ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse i forhold til arbejdsstedets normale antal ansatte. 50 % af de løntilskudsansatte kender ikke arbejdsstedets tillidsrepræsentant, og i mange tilfælde er tillidsrepræsentanten hverken til stede under ansættelsessamtalen eller informeret om en ny løntilskudsansættelse. Dvs. at den løntilskudsansatte ved ikke, hvem vedkommende skal henvende sig til, hvis der opstår problemer i ansættelsesforholdet. Kun 10 % af ledere og medarbejdere har det fornødne overblik over de forskellige jobs på særlige vilkår, der ligger i den aktive beskæftigelsespolitik. Så stort set det meste af personalet ved ikke, hvad det indebærer at have en person på en støttet ordning ansat. Det kan derfor heller ikke
VI ER MENNESKER — IKKE BARE ARBEJDSKRAFT
EU kommer ofte ud med “anbefalinger”. Først skulle vi skaffe os af med Efterlønnen, og vi adlyder – Dernæst skulle vi gennemføre reformer/nedskæringer på dagpenge og beskæftigelsesområdet, og se – en sand reformflod skylder ind over de svageste – og nu skal vi udlicitere i velfærdsområdet — og VUPTI kommer der en Produktivitetskommission og foreslår netop dette. På hvilken baggrund? Jo hvis vi mennesker bare var en maskine, der udførte arbejde, hvor man kunne skrue op for tempoet, så måske! Men vi er LEVENDE mennesker. Forestil dig fru Jensen. Hun skal gøre rent i kommunen under en 3F overenskomst, hvor hun skal klare 3 enheder i timen. Nu bliver hun privatiseret og ISS kan få hende til at klare 4 enheder til den samme timeløn. Det er jo indlysende, at privatisering kan betale sig. Men problemet er at fru Jensen er et menneske og ikke en maskine. Derfor kommer der en række afledte problemer og omkostninger, som ikke medregnes. : – Hvis fru Jensen kommer hjem efter en ordentlig arbejdsdag, hvor hun har nået at rette ryggen og strække sig flere gange i timen, hun har set sig omkring og syntes at hun har gjort et godt stykke arbejde, her
Nyttejobs i kommunen
I Randers Kommune skal der i forbindelse med den nye kontanthjælpsreforms indførelse oprettes 150-200 af de såkaldte nyttejob. Nogen kalder dem udnytte-job. Hvilket, jeg synes, er en udmærket betegnelse. Nu er der intet nyt i, at Randers Kommune opretter støttede stillinger, hvor ledige og kontanthjælpsmodtagere har følelsen af, at de bliver brugt som en form for billig arbejdskraft. Siden 2011, hvor regeringen ændrede på refusionsreglerne, har kommunen anvendt virksomhedsaktivering som det primære aktiveringstilbud til ledige og kontanthjælpsmodtagere. Nu får vi så ud over ordinære jobs, offentlige og private løntilskud og ulønnede praktikker endnu et knopskud på stammen af nye jobbetegnelser. Men det må bemærkes, at det kun er den første kategori, som tilbyder ordnede og værdige ansættelsesforhold. De tre sidste er med til at fastholde folk i ledighed, fattigdom og at trykke lønnen. Det er min bedste overbevisning, at både offentlige løntilskud og ulønnede praktikker har fortrængt ordinære jobs her i Randers. Og dette vil helt sikkert også ske med de nye nyttejobs. For hvordan skal et job både være til gavn og nytte, og samtidig må det ikke være konkurrenceforvridende? Mette Frederiksen har kaldt det jobsnobberi og en hån mod renovationsarbejderne, hvis ledige ikke vil samle hundelorte og skrald.