Biomasse er ikke miljøvenligt

Randers kommune accepterer at Verdo i kraft-varme værket fyrer med biomasse. Verdo er virksomheden der har besluttet denne forbrænding. Biomassen hentes i 3. verdens lande, sejles til Aarhus og køres i lastbil til Randers Men biomasse er ikke miljøvenligt, og kan tilmed ende med at blive rigtig dyrt. Udbygningen af biomassefyrede kraftværker er en bombe under vores klimaindsats, både som kommune, som land og på et globalt plan. Biomasse er tilsyneladende CO2-neutralt, fordi det CO2, der udledes, tænkes at være samme mængde, som det, der optages af træet, når det vokser. Det er desværre ikke hele historien. Der udledes også CO2, når træer skoves og transporteres, og fra jorden, når et træ er blevet fældet. Den mængde CO2, der optages af træer, har desuden så stor tidsforskydning i forhold til den der udledes ved afbrændingen, at effekten når at gøre stor skade her og nu. Det vil være med til at skubbe klimaforandringerne ud over den grænse, hvor tipping point mekanismer kan få den globale opvarmning til at løbe løbsk. Det er først ca. 100 år efter, at træ er afbrændt, at samme mængde CO2 er opsuget igen. Vi skal derfor ikke brænde træ af, men bygge huse og møbler

Hvis terroristerne gemte sig i Randers

Forestil dig IS terrorister i Randers.: “Vi ved med sikkerhed, at en del af de IS terrorister, der var med til at planlægge attentaterne i Beirut d. 12 og Paris d. 13. nu har gemt sig – enten i Jenneumparken eller i Vangdalen. De må udryddes inden de igen begår en udåd. Vi er nødt til at bombe dem. Men hvad med de civile mænd, kvinder og børn. – Vi kan ikke advare nogen. – De første der vil flygte er jo de feje IS terrorister. Der er nogle omkostninger, når man vil dræbe de onde. Altså: Vi Bomber Jennumparken og Vangdalen uden advarsel.” Det er sådan Dansk Folkeparti vil bekæmpe terrorisme – godt nok ikke i Randers, men i andre byer, hvor der leger børn og hvor voksne lever og arbejder. Den dag menneskeliv er ligeså ligegyldige for os som for IS er vi selv blevet terrorister. Hvis vi bomber civile områder, er vi selv umenneskelige terrorister. Når børn og unge forsvarsløse ser deres søskende og forældre dø i pludselige bombardementer, vil de hævne sig. Angst og had vokser. For hver terrorist der rammes, vil der komme 2 nye, der synes at Vesten selv skal smage deres egen medicin