Biomasse er ikke miljøvenligt

Randers kommune accepterer at Verdo i kraft-varme værket fyrer med biomasse. Verdo er virksomheden der har besluttet denne forbrænding. Biomassen hentes i 3. verdens lande, sejles til Aarhus og køres i lastbil til Randers Men biomasse er ikke miljøvenligt, og kan tilmed ende med at blive rigtig dyrt. Udbygningen af biomassefyrede kraftværker er en bombe under vores klimaindsats, både som kommune, som land og på et globalt plan. Biomasse er tilsyneladende CO2-neutralt, fordi det CO2, der udledes, tænkes at være samme mængde, som det, der optages af træet, når det vokser. Det er desværre ikke hele historien. Der udledes også CO2, når træer skoves og transporteres, og fra jorden, når et træ er blevet fældet. Den mængde CO2, der optages af træer, har desuden så stor tidsforskydning i forhold til den der udledes ved afbrændingen, at effekten når at gøre stor skade her og nu. Det vil være med til at skubbe klimaforandringerne ud over den grænse, hvor tipping point mekanismer kan få den globale opvarmning til at løbe løbsk. Det er først ca. 100 år efter, at træ er afbrændt, at samme mængde CO2 er opsuget igen. Vi skal derfor ikke brænde træ af, men bygge huse og møbler

Folkeskolen – folkets skole

I Folkeskolen skal alle børn fra alle sociale klasser mødes. Begrundelsen for dette er, at det skaber grundlaget for sammenhængen i vores samfund. Det er skolens opgave, at få børn og unge til at gribe og begribe verden. Skolen skal forberede til fremtiden og være en del af rammen for et godt børneliv. Enhedslisten mener, at den enkelte folkeskoles arbejde skal ses i sammenhæng med hjem og nærmiljø, og skolen bør være et fælles mødested for alle lokalområdets skolebørn, voksne og frivillige foreningers aktiviteter. I Randers vil skolenedlæggelsesflertallet skabe større ulighed i skolegangen for 30 % af børnene. Og hvis vi tager nedskæringerne med som opnås ved større antal eleverne i klasserne, er det 100 % af skolebørnene, der få en ringere skoleuddannelse. I Enhedslisten mener vi den nye skolestruktur nedsætter kvaliteten af den randrusianske folkeskole på følgende områder: Klassekvotienterne bliver forøget Inklusionen af special pædagogiske børn får fjernet ressourcer Nærområder mister deres skole Elever kan ikke forventes at afslutte deres 9. klasse i samme skole som de startede i i børnehaveklassen Flere børn af forældre med en høj indtægt vil blive sat i en privatskole Der vil blive fyret pædagogisk personale. Nærområdet mister en samlende aktivitet for børn, forældre