Høringssvar/indsigelse mod skolestrukturforslaget (2014)

Høringssvar/indsigelse mod skolestrukturforslaget,
Enhedslisten Randers
Kontaktperson: Frede Kirkholm Nielsen, Kærparken 70, 8940 Randers SV

Enhedslisten Randers mener forslaget medfører en sikker kvalitetsnedgang i undervisningen og at forslaget med sikkerhed vil skade en større gruppe børn årgang efter årgang, samt at forslaget samlet set også økonomisk vil koste kommunen dyrt. Enhedslisten Randers opfatter det derfor som en fejl, at forslaget overhovedet er fremsat.

Med ovennævnte vurdering slået fast, så har Enhedslisten følgende korte bemærkninger til forslaget.

Lancering midt i folkeskolereformstart?

Enhedslisten Randers finder det kynisk, og en hån mod lærere, forældre og børn at lancere forslaget midt i en for mange kaotisk skolereformstart. Af det nu tilgængelige materiale fremgår det tydeligt, at forslaget kunne være lanceret i juni måned, hvilket ville have givet lærere og forældre tid og mulighed for at sætte sig ind i forslaget og tage deres forholdsregler, skrive høringssvar etc.

Tidsplanen?

Tidsplanen er gennemskuelig urealistisk. Det er også indrømmet af forvaltningen, at tidsplanen bevidst er lavet urealistisk kort, fordi byggekaos, elevskader og læringstab (meget kynisk) foretrækkes, fremfor at lave realistiske tidsplaner, herunder planer der sikrer det enkelte barn mod lærings- og trivselstab.

Længere transportveje?

Forslaget medfører længere transportveje, og særligt for nogle af de foreslåede 7-9 klasses buspendler-børn vil det betyde en helt urimelig lang skoledag – ja, en helt anden opvækst end forældrene har ønsket for deres barn. Enhedslisten Randers er imod centralistisk bestemte tvangs-skoleskift i grundskolen, og imod at børn uden grund skal bruge mange timer af deres ungdomsliv som buspendlerbørn.

Nærdemokratisk indflydelse?

Generelt ønsker Enhedslisten at udvide demokratiet og give elever, lærere og forældre større indflydelse. Skolebestyrelsernes opgave i dag er nærmest at administrere nedskæringer frem for at udvikle skolen. Enhedslisten ønsker et kommunalpolitisk styre der i langt højere grad inddrager og støtter skolens aktører. Skolekvalitetsprocessens indledende skueprocesser og strukturdelens mørklagte politiske proces er naturligvis det stik modsatte af hvad Enhedslisten Randers ønsker. Enhedslisten Randers har stor respekt de demokratisk kompetente lister og partier, som kæmper for åbenhed, saglighed og prioritering af daginstitutions- og folkeskoleområdet i Randers Kommune. Enhedslisten Randers har en sikker fornemmelse af, at mange partimedlemmer og (tidligere) vælgere hos Venstre, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti er modstandere af deres byrådsmedlemmers ageren og det fremsatte forslag. Folkeskoleudviklingen skal samle kommunen – ikke splitte den.

Skolelukninger?

Enhedslisten arbejder på at styrke den fælles folkeskole, og det er vigtigt for Enhedslisten, at vi bevarer folkeskolen som udgangspunkt for vores fællesskab. Enhedslisten mener, at det skal være muligt at opretholde lokale folkeskoler, hvis forældrene i et skoledistrikt ønsker det. I det tilfælde at en kommune foreslår en skole nedlagt, skal forældrene have indflydelse på beslutningen ved at have ret til en bindende afstemning i skoledistriktet. Forslagets skolelukningselementer er Enhedslisten Randers derfor stik imod – af den simple grund, at der ikke er opbakning blandt skoledistriktets forældre. Enhedslisten Randers har tillid til forældrenes dømmekraft, så længe sagsgrundlaget er åbent, og sagligt-fagligt dækkende.

To-lærerordning

Forslagets skoleforringelse i form af flere store klasser forsøges i forslaget afbødet med lidt ekstra to-lærertimer. Det er blot at lægge et røgslør over den store skade på børnene, som forslaget vil medføre. Lidt ekstra to-lærer timer kan slet ikke opveje det markant forringede undervisnings- og klassemiljø, som forslaget medfører. Enhedslisten Randers ønsker lavere klassekvotienter og mere personale.

Flere elever i klasserne?

Alle folketingets partier, undtagen Enhedslisten, stemte i foråret 2012 for en ny lovgivning på specialundervisningsområdet – populært kaldet ’inklusionsloven’. I dag tvivler vist de færreste på, at inklusionsloven var en fejl, primært fordi der slet ikke blev tilført de ekstra midler, som er nødvendigt, hvis inklusionsloven skulle have været gennemført med succes.

Skolestrukturforslaget forøger det gennemsnitlige antal elever pr. klasse, og langt flere elever vil fremover komme til at gå i klasser med 26-28 elever, via dispensation måske op til 30 elever. Dermed forringer forslaget fuldt bevidst folkeskolen i Randers Kommune. Dette element vil ramme store dele af elevgruppen. Kombineret med de nuværende store inklusionsproblemer vil mange børn der i forvejen har det svært tabes, lige som mange ellers fagligt stærke, men socialt følsomme elever, vil få forringet deres skolegang og opvækst. Enhedslisten arbejder for lavere klassekvotienter (loft på 22 elever) og er imod de nye underfinansierede inklusionsregler.

En lav klassekvotient er helt afgørende for at sikre tilstrækkelig med tid mellem læreren og den enkelte elev, bedre muligheder for elever med særlige behov og bedre tid til klassefællesskabet. En lav klassekvotient sikrer mere tid til relationer, som er afgørende for læringspotentialet, ligesom en lav klassekvotient sikrer fysisk plads, bedre ilt-forhold m.v.

Svensk forskning (”Långsiktiga effekter av mindre klasser”) viser, at klassestørrelsen både har signifikant betydning for skoleresultaterne og for elevens senere livsindkomst. Gennemsnittet i undersøgelsen var 25 elever, og her kunne de se, at 5 elever færre giver 10 procent bedre resultater i skolen og 3,4 % højere løn over et livsforløb.http://www.ifau.se/upload/pdf/se/2012/r-12-05-langsiktiga-effekter-av-mindre-klasser.pdf 

Overbygningsskoler?

Et af forslagets centrale elementer er udbredt brug af såkaldte overbygningsskoler. Elementet er usagligt og direkte tåbeligt. Erfaringer fra bl.a. Sverige og Finland taler klart imod så meget som blot at gøre forsøget. Tvangsskoleskift forværrer inklusionsproblemerne, og medfører skade på de børn der i forvejen har det svært. Dette element i forslaget skader børn med sikkerhed år efter år – og det er en klar forringelse af folkeskolen i Randers Kommune. Hvis det for enkelte børn vurderes som en fordel at skifte til efterskole, privatskole eller anden skole sidst i grundskoleforløbet, så er der allerede i dag rige muligheder herfor.

Enhedslisten Randers mener, at 0-9 kl. ubrudte grundskoleforløb bør være både mål og udgangspunkt, med mindre der lokalt er overvældende flertal for andre sagligt og fagligt begrundede modeller.

Konklusion

Enhedslisten Randers anbefaler på det kraftigste, at forslaget trækkes. Hvis forslaget gennemføres, vil det medføre en klar forringelse af folkeskole- og lokalsamfundsudviklingen i Randers Kommune, lige som forslaget med sikkerhed vil have store og skadelige konsekvenser for mange familier, børn og organisationer – årgang efter årgang … vi taler om en akkumulerende årlig negativ effekt på kommuneniveau.

Enhedslisten Randers anbefaler desuden, at skoledistrikterne får ro og midler til at implementere skolereformen. Desuden, at der udarbejdes KONKRETE vedligeholdelses- og ombygningsbudgetter og planer for de enkelte skoler, og at der generelt tilføres de nødvendige midler i forhold til daginstitutions- og folkeskoleområdet i Randers Kommune. 

Enhedslisten Randers er overbevist om, at forældre, borgere og erhvervsliv er mere end villige til at betale det, som en god daginstitutions- og folkeskolestandard koster.

Efterlad et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

÷ two = 5