Nødvendighedens politik

Randers Kommune skal spare 50 mill. kr. på ældreområdet i 2015. Derfor skal der fyres 75 medarbejdere. Skolelukninger skal spare kommunen for 36 mill. kr. Hvad er tankegangen bag de senere års nedskæringer på velfærdsområderne?

Regeringen har næsten ubegrænset tiltro til dens økonomiske rådgiveres regneark, som dikterer nødvendige? besparelser. Det samme ser vi i kommunerne. Regeringen og kommunerne pålægges at føre en økonomisk forsvarlig politik, og politikere ønsker naturligvis ikke at fremstå som værende uansvarlige.

Dette medfører konformisme og indskrænkelse af politikeres råderum. De ender i værste fald med at gå på kompromis med deres ideologier. Så er der er lige pludselig ikke længere forskel på rød og blå blok; liberalistisk, konservativ eller socialdemokratisk politik. Hvilket konstateres også gælder i vores eget byråd. Venstre og Socialdemokratiet stemmer stort set ens. Seneste eksempel er afstemningen om forslag om ny skolestruktur (læs: besparelser på skoleområdet). Venstre stemte for med 11 mandater og Socialdemokratiet med 10. Beboerlisten, Velfærdslisten og de Radikale stemte imod.

Vælgere kan efterhånden ikke længere kende deres politikere og deres førte politik. For de fører alle som en nødvendighedens politik. Men dermed gør de tragisk nok også sig selv mere eller mindre unødvendige. Hvis dette ender med vælgerflugt, bør politikerne så ikke overveje at begynde at stå på mål for egne ideologier i stedet for blindt at stole på økonomerne og vismændene?

Dem der rammes allerhårdest af kommunernes og regeringens spareiver er selvfølgelig de allersvageste grupper i vores samfund. Nemlig børnene, de syge og de gamle. Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Der skal være råd til en ordentlig velfærd.

Det er såmænd ikke fordi, der er færre penge i samfundet. Siden 2009 har danske virksomheder opsparet ca. 225 mia. kr., og samtidig har den offentlige sektor opsparet ca. 35 mia. kr. I samme periode er der forsvundet over 30.000 offentlige stillinger.

I stedet for at spare på velfærdsområderne burde vi ansætte flere folk i eksempelvis vores daginstitutioner, hvor der her i Randers er dobbelt så mange børn pr. pædagog som anbefalet af BUPL. Desuden er flere selvhjulpne ældre og faldende børnetal en rigtig dårlig undskyldning for at fyre sosu-personale og lukke skoler. Forholdene ændrer sig hele tiden; ingen kan spå om fremtiden.

Helle Nielsen, folketingskandidat for Enhedslisten Randers
Sennelsgade 6, 4 th, 8900 Randers C

Publiceret her: http://byen.nu/?Id=10754 7. september 2014