EU kommer ofte ud med “anbefalinger”. Først skulle vi skaffe os af med Efterlønnen, og vi adlyder – Dernæst skulle vi gennemføre reformer/nedskæringer på dagpenge og beskæftigelsesområdet, og se – en sand reformflod skylder ind over de svageste – og nu skal vi udlicitere i velfærdsområdet — og VUPTI kommer der en Produktivitetskommission og foreslår netop dette. På hvilken baggrund? Jo hvis vi mennesker bare var en maskine, der udførte arbejde, hvor man kunne skrue op for tempoet, så måske! Men vi er LEVENDE mennesker. Forestil dig fru Jensen. Hun skal gøre rent i kommunen under en 3F overenskomst, hvor hun skal klare 3 enheder i timen. Nu bliver hun privatiseret og ISS kan få hende til at klare 4 enheder til den samme timeløn. Det er jo indlysende, at privatisering kan betale sig. Men problemet er at fru Jensen er et menneske og ikke en maskine. Derfor kommer der en række afledte problemer og omkostninger, som ikke medregnes. : – Hvis fru Jensen kommer hjem efter en ordentlig arbejdsdag, hvor hun har nået at rette ryggen og strække sig flere gange i timen, hun har set sig omkring og syntes at hun har gjort et godt stykke arbejde, her
Nyttejobs i kommunen
I Randers Kommune skal der i forbindelse med den nye kontanthjælpsreforms indførelse oprettes 150-200 af de såkaldte nyttejob. Nogen kalder dem udnytte-job. Hvilket, jeg synes, er en udmærket betegnelse. Nu er der intet nyt i, at Randers Kommune opretter støttede stillinger, hvor ledige og kontanthjælpsmodtagere har følelsen af, at de bliver brugt som en form for billig arbejdskraft. Siden 2011, hvor regeringen ændrede på refusionsreglerne, har kommunen anvendt virksomhedsaktivering som det primære aktiveringstilbud til ledige og kontanthjælpsmodtagere. Nu får vi så ud over ordinære jobs, offentlige og private løntilskud og ulønnede praktikker endnu et knopskud på stammen af nye jobbetegnelser. Men det må bemærkes, at det kun er den første kategori, som tilbyder ordnede og værdige ansættelsesforhold. De tre sidste er med til at fastholde folk i ledighed, fattigdom og at trykke lønnen. Det er min bedste overbevisning, at både offentlige løntilskud og ulønnede praktikker har fortrængt ordinære jobs her i Randers. Og dette vil helt sikkert også ske med de nye nyttejobs. For hvordan skal et job både være til gavn og nytte, og samtidig må det ikke være konkurrenceforvridende? Mette Frederiksen har kaldt det jobsnobberi og en hån mod renovationsarbejderne, hvis ledige ikke vil samle hundelorte og skrald.
Et problem med uuddannede sagsbehandlere
Det skønnes, at kun ca. 40 % af personalet på landets jobcentre er socialrådgivere, mens resten har helt andre uddannelser som f.eks. pædagog, skolelærer, håndværker, akademiker, ufaglært m.m. Jeg ved ikke, hvordan det er på Randers Jobcenter. Men jeg spurgte på et tidspunkt en jobkonsulent, hvilken uddannelse og faglige baggrund hun havde. Det svarede hun ikke konkret på men sagde, at hun havde arbejdet med lidt af hvert. Jeg synes, at det er et problem, hvis ikke medarbejderne har en relevant uddannelse, f. eks. som socialrådgiver. Hvis jeg skal have lavet mine elinstallationer derhjemme, så ringer jeg efter en elektriker og ikke en bager eller en tømrer. Man må næsten kunne forvente, at der ville “gå kage i det”, hvis bageren skulle ordne elinstallationerne! Og det samme kunne måske også være tilfældet med sagsbehandlingen på jobcentrene. I hvert fald er der mange steder stor forskel på, hvordan man ser på sagerne og på begrebet ledighed. En ansat sagsbehandler går måske mest op i det administrative, og om den ledige overholder kravene om at stå til rådighed. Hendes eller hans fokus ligger på at opnå maksimal refusion fra staten. En anden ansat lægger måske større kræfter i at hjælpe den ledige
Den nye kontanthjælpsreform er en skændsel
Den nye kontanthjælpsreform, der træder i kraft d. 1. jan. 2014, er mildest taget en skændsel og ikke mindst en katastrofe for vores unge kontanthjælpsmodtagere. Den nye regering fjernede starthjælpen og kontanthjælpsloftet, da den kom til for 2 år siden. Nu bliver den så genindført igen for en ny samfundsgruppe. De unge jobklare kontanthjælpsmodtagere mellem 25-29 år med erhvervskompetencegivende uddannelse får næsten halveret deres kontanthjælp fra 10.500 til 6.767 pr. md.. De unge kontanthjælpsmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse får halveret fra 10.500 til 5753 pr. md. Hvis de unge opfylder givne kriterier kan de få et aktivitetstillæg, så de kan komme op og få deres normale kontanthjælp. Men kun hvis de også deltager i de pålagte aktiviteter. Men disse tillæg gives først efter tre måneder! Man vil gerne have de unge uden uddannelse til at tage en uddannelse, og den ydelse de får skal svare til en SU. Det kan også være fint nok, men man har vist bare glemt at tage højde for, at unge på SU ikke kan leve af deres SU alene men har måske både SU-lån og job ved siden af. Det har de unge på kontanthjælp ikke mulighed for. Hvad sker, når den unge får halveret
Flere pædagoger i daginstitutionerne i Randers
Beboerlisten ønsker vi, at der skal ansættes dobbelt så mange pædagoger, som der på nuværende tidspunkt er i kommunens daginstitutioner. Fagforeningen BUPL har tidligere lavet en undersøgelse i Randers, som konkluderede, at der i kommunens børnehaver gennemsnitligt var 12 børn pr. uddannet pædagog. BUPL anbefaler 6,6 børn pr. pædagog. Og i vuggestuegrupperne var der 7 børn pr. pædagog. BUPL anbefaler 3,3 børn pr. pædagog. I undersøgelsen svarede 56 % af personalet i institutionerne, at de ikke havde tid til at gennemføre de planlagte pædagogiske aktiviteter. Jeg har vikarieret i daginstitutioner og har også oplevet, hvorledes pædagogiske aktiviteter er blevet nedprioriteret. Mange steder går tiden med at være en form for børnevogter, hvis eneste opgave er at gribe ind, hvis børnene kommer i konflikt med hinanden. Børneomsorg er reduceret til børneovervågning. I en børnegruppe vil der altid være et eller flere børn, som kræver lidt mere omsorg end de andre. Hvis der er for få personaler, vil de mindre udfarende børn helt naturligt få mindre opmærksomhed. Det er samtidig langt nemmere, hvis disse børn tilsyneladende kan underholde sig selv. Men de introverte børn kræver også omsorg. Men de bliver som sagt ofte glemt i en hverdag med for lidt personaleresurser. Men
Er det kassetænkning, der er skyld i, at Randers kommune ikke vil drage nytte af min og andres arbejdskraft?
Helle Nielsen. Folketingskandidat for Enhedslisten i Randers Ansat om kontanthjælpsmodtager i en ulønnet praktik i en daginstitution arbejder jeg for 65 kr. i timen. Optjener ikke feriepenge og dagpenge. Må ikke holde sommerferie. Har ingen udsigt til job bagefter (det har jobkonsulenten meddelt mig.) Og derudover skal jeg også være aktiv jobsøgende. Så min arbejdsuge kan nemt ende med at blive langt over 40 timer. Derudover bliver det sagt fra personalet i institutionen, at de gerne ser, at jeg er en del af normeringen. Altså jeg skal arbejde på lige fod med det øvrige fastansatte personale. Hvilket er særdeles ulovligt; en kontanthjælpsmodtager eller dagpengemodtager er altid ud over personalenormeringen. Men jeg forstår godt personalet. Normeringen barn/voksen er helt urealistisk. Fagforeningen BUPL anbefaler, at der kun er 3 vuggestuebørn pr. pædagog. Og her i vuggestuegruppen er der 7 børn pr. pædagog. Altså over dobbelt så mange som anbefalet. Jeg mener helt klart, at kommunen tager personalet som gidsler. Jeg kunne jo godt se, at pædagogen, som skulle fortælle mig om mine helt urimelige arbejdsbetingelser, havde det skidt med det. Det kan ikke være rimeligt, at personalerne på den måde må stå i front og dermed tage skraldet for kommunens nedskæringer. Men jeg blev sygemeldt og praktikken afbrudt. Det er ydmygende og nedværdigende