Karsten Koch siger til Ugebrevet A4, at “hvis de svageste ledige i udkanten af arbejdsmarkedet skal rykke tættere på et regulært job, er det nødvendigt at lempe reglerne for, hvor mange der kan være ansat i virksomhedspraktik eller løntilskud på den enkelte arbejdsplads.” Jan Sjursen, fra Rådet for Socialt Udsatte er enig og siger, at “vi har alt at vinde og ikke så meget at tabe i forhold til at sikre, at udsatte og marginaliserede borgere får en chance, og det får de ikke i dag.” Man taler i disse år meget om de svage og udsatte ledige. Men hvem er de i grunden? Lad os studere både dem, og det arbejdsmarked som producerer dem. Arbejdsmarkedet har ændret sig markant de senere år. Vi kan ikke længere inkludere alle i den arbejdsduelige alder på arbejdsmarkedet. Nogle skal have specielle arbejdsforhold og skånehensyn. Mange politikere og arbejdsgivere har alt for høje tanker om vækst. Arbejdsgiverne vil tjene penge, mange penge. De putter mange af de penge i lommen i stedet for at investere i nye arbejdspladser. De har opsparet over 200 mia. kr. de senere år. Pga. væksthensynet bliver tempoet skruet op. Nogle ansatte bliver stressede og syge. Så ryger de

Det nye budgetforlig i Randers vil medføre, at der vil blive skåret i personalestaben. Der er på nuværende tidspunkt varslet 32 fyringer indenfor ældreområdet. Derudover indføres ansættelsesstop, som indebærer en løbende reduktion i antallet af ansatte. Samtidig ophører jobgarantien indenfor de fleste af FOA’s fagområder. Man undres over, at det stadig er muligt at skære mere indenfor dette område. Konsekvensen af alt dette bliver, at nu skal personalet løbe endnu stærkere, end de allerede gør i forvejen. En stor del af personalet vurderer, at de løber væsentligt hurtigere end for bare et år siden. Det er heller ikke usædvanligt, at eksempelvis en aftenvagt i hjemmeplejen har 4 besøg i timen inkl. kørsel. Her må selv en kommunalpolitiker være i stand til at forestille sig, at der altså ikke er megen tid til lidt ekstra omsorg til den ældre, hvis behovet ellers skulle være der for det. Jeg tænker, at man som personale må frustreres over dette. FOA Randers har nu meddelt, at de vil stoppe for ansættelser i løntilskud og virksomhedspraktik i kommunen. Afdelingsformanden udtaler, at det er urimeligt, at tillidsrepræsentanter på den ene side går og afventer opsigelser af kollegaer, og samtidig skal de være indstillet på, at der

Randers Kommune skal spare 50 mill. kr. på ældreområdet i 2015. Derfor skal der fyres 75 medarbejdere. Skolelukninger skal spare kommunen for 36 mill. kr. Hvad er tankegangen bag de senere års nedskæringer på velfærdsområderne? Regeringen har næsten ubegrænset tiltro til dens økonomiske rådgiveres regneark, som dikterer nødvendige? besparelser. Det samme ser vi i kommunerne. Regeringen og kommunerne pålægges at føre en økonomisk forsvarlig politik, og politikere ønsker naturligvis ikke at fremstå som værende uansvarlige. Dette medfører konformisme og indskrænkelse af politikeres råderum. De ender i værste fald med at gå på kompromis med deres ideologier. Så er der er lige pludselig ikke længere forskel på rød og blå blok; liberalistisk, konservativ eller socialdemokratisk politik. Hvilket konstateres også gælder i vores eget byråd. Venstre og Socialdemokratiet stemmer stort set ens. Seneste eksempel er afstemningen om forslag om ny skolestruktur (læs: besparelser på skoleområdet). Venstre stemte for med 11 mandater og Socialdemokratiet med 10. Beboerlisten, Velfærdslisten og de Radikale stemte imod. Vælgere kan efterhånden ikke længere kende deres politikere og deres førte politik. For de fører alle som en nødvendighedens politik. Men dermed gør de tragisk nok også sig selv mere eller mindre unødvendige. Hvis dette ender med vælgerflugt, bør politikerne

Henrik Manero Hald – fællestillidsmand for Socialrådgiverne i Randers skriver d. 11-8-2014 i Randersidag, at Kridtbanden skal rette deres vrede og frustrationer det rigtige sted hen. Det er ikke de offentligt ansatte, der bærer ansvaret for presset på vores velfærdsstat. Han skriver også, at de ansatte på jobcentret er forpligtede til loyalt at følge den lovgivning, der er vedtaget i Danmark, samt den kommunale fortolkning af loven. Med mindre denne altså er ulovlig. Men vi er så flere, som har oplevet, at den kommunale fortolkning af loven er ulovlig. Jeg vil bl.a. henvise til en evaluering af løntilskud i Randers Kommune, der viser, at 45% af de løntilskudsansatte mere eller mindre indgår i normeringen i institutionerne. Hvilket er meget ulovligt. Jeg har selv oplevet, at blive sendt ud i en ulønnet praktik, hvor lederen ved ansættelsen kiggede glad på mig og sagde, at det var godt jeg kom, for de havde lige skåret en halv pædagogstilling væk. Jeg påpeger det overfor min jobkonsulent, hvorefter han bare konstaterer, at det må de sandelig ikke. Altså lade mig overtage en opsagt fastansats stilling. Og så sidder man tilbage med en fornemmelse af, at så bliver der nok ikke foretaget mere i den

Angående artiklen i Randersidag ”Borgmesteren opfordrer til at lægge kridtet”: Det er utroligt arrogant af fungerende borgmester hr. Mogens Nyholm at komme anstigende med sin løftede pegefinger og sige ”fy fy skamme I må ikke tegne på kommunens fliser.” Kridtbanditterne, som har taget ansvar for denne udåd, er en flok borgere, som modigt tør stå frem med deres stille protest og vise deres støtte til en syg og handicappet medborger. Det er ikke en flok ulydige skolebørn, som er ude for at hoppe i hinkerude, men som uheldigvis har overset, hvor man ikke må tegne! Det er ikke hensynsfuldt overfor turister og øvrige indbyggere i Randers, at man ”sviner” gader og stræder til med kridtstreger. Men hvis et par farverige kridtstreger skulle kunne skræmme turister væk, så skal der godt nok ikke meget til. Hvad så med alt det affald, som ligger og flyder rundt omkring, det er da langt mere skræmmende. At folk protesterer over urimelige forhold, det er vel kun et sundhedstegn. Men desværre også et tegn på, at demokratiet ikke fungerer optimalt. Når folk ikke føler sig hørt ved almindelig dialog, så er de naturligvis nødt til at udtrykke sig på anden vis. Og det er åbenbart

Centrum-venstre tænketanken Cevea og a-kassen Min A-kasse har analyseret omtalen af ledige i medierne. Man har gennemgået mere end 1000 artikler fra årene 1993, 2003 og 2013/14. Den viser, at 7% i 1993 mente, at ledighed var selvforskyldt. Men i 2013/14 var den steget til 20%. Over 50% af de ledige rammes af stress efter en kort periode med ledighed. Stress udløst af samfundets kontrol og ikke mindst af en negativ omtale fra specielt højrefløjen i dansk politik, arbejdsgivere og tænketanke med et liberalistisk udgangspunkt. Vi mærker nogen gange en skepsis hos Randers-borgere, når vi som aktivister i ”Randers mod nedskæringer” aktionerer hver fredag på Randers Bro, og første lørdag i hver måned i Randers midtby. Folk, som ikke har prøvet at være ramt af ledighed, sygdom eller andre former for nedskæringer, undrer sig over vores påstand om, at velfærden er på retur, hvis vi ikke gør noget. Hvilket vi selvfølgelig ikke underkender. Men rigtig mange er enige og mærker også nedskæringerne. Nedskæringer på velfærden rammer os alle mere eller mindre og før eller siden. Derfor er vi nødt til at stå sammen, hvis vi skal have vendt skuden. Vi må ikke lade os påvirke af, at nogle grupperinger i

Randers Kommune har fået udarbejdet en evaluering af kommunens løntilskudsjob i perioden 2. halvår af 2012. Evalueringen indeholder opgørelse over 275 afsluttede kommunale løntilskud. Den giver et sigende billede af løntilskudsjobs manglende effekt m.h.t. at få ledige i fast arbejde. Evalueringen ville helt sikkert vise lignende resultater i en hvilken som helst anden kommune i landet. Landsforeningen Lediges Vilkår synes, det er yderst problematisk at: 45 % af løntilskudsarbejdskraften indgår helt el. delvist som en del af normeringen. Dette er et helt klart lovbrud, idet Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastslår, at ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse i forhold til arbejdsstedets normale antal ansatte. 50 % af de løntilskudsansatte kender ikke arbejdsstedets tillidsrepræsentant, og i mange tilfælde er tillidsrepræsentanten hverken til stede under ansættelsessamtalen eller informeret om en ny løntilskudsansættelse. Dvs. at den løntilskudsansatte ved ikke, hvem vedkommende skal henvende sig til, hvis der opstår problemer i ansættelsesforholdet. Kun 10 % af ledere og medarbejdere har det fornødne overblik over de forskellige jobs på særlige vilkår, der ligger i den aktive beskæftigelsespolitik. Så stort set det meste af personalet ved ikke, hvad det indebærer at have en person på en støttet ordning ansat. Det kan derfor heller ikke